Post by griffi on Jun 8, 2008 2:30:46 GMT 1
Navn: Touzoku Daisuke
Kaldenavn: Daidai, Suk.
Alder: 16 år.
Køn: Hankøn.
Landsby: Hidden Rain / Amegakure
Clan: Touzoku
Familie:
Familie: Takahashi
-Mor: Touzoku Izumi
Hans mor var en mørkhåret kvinde, med meget langt hår. Hun havde et rundt ansigt, der var meget naturligt i sit udseende. Faktisk havde hun generalt meget runde former. Hun var dog ikke overvægtigt. Hun var ikke et rart menneske at være sammen med. Tingene skulle helst gøres på hendes måde, fordi intet andet var rigtigt. Hun havde altid ret, og det måtte verden omkring hende bare indrette sig efter. Den holdning endte dog med at blive hendes død, da Daisuke var i en alder af tolv
-Far: Touzoku Daichi
En meget veltrænet mand, med sort hår, og et ansigt der så ud til at have set det meste af verden. Han havde fuldskæg, men både skæg og hår var hvidt. Han så dog ikke gammel ud, tvært imod. Han var også en meget respekterende person, der hjalp til når der var brug for ham. Han var meget vilje stærk, og der skulle en hel del til at bringe hans humør ned. Hans far døde dog inden Daisuke overhovedet fik lært ham at kende.
-Søskende: Chazibe Touzoku
Stjernetegn/Fødselsdato: 13 Juli, fårets år.
Rang: Daisuke er Missing-nin, på et højt Jounin level, dog ikke overdrevet højt mht. hans alder o.s.v. Men temmelig god til at syre sine evner, og kamp teknik.
Udseende:
-Højde: 1.56
-Vægt: 46
-Øjenfarve: Hans øjne er en smule specielle i det. Pupillerne kan nemlig næsten ikke ses, og er stort set overdækket af den omkring siddende, isblå farve.
-Hårfarve: spidserne er blonde, men bunden er sort agtig. Nærmest som om han har fået farvet hår, og det er vokset ud igen.
-Krop: Daisuke har en veltrænet krop, fordi han rør sig meget, og bruger sin krop en hel del fysisk. Han er ikke overdrevet pumpet, men han er også en smule mere veltrænet end så mange andre på hans alder.
-Detaljer: På ryggen har Daisuke en masse store ar, som man stort set ikke kan undgå at se når han ikke har sin bluse på. Han har derudover en piercing under det ene øje, to der sidder ens i hvert et øre - øverst oppe -, en i navlen, begge brystvorter og en i tungen.
Hans foreheadprotecter sidder altid skævt på hans hoved, - Allá Zabuza. – selvom han ikke ligefrem er stolt af at skilte med at han er missing-nin, men det betyder på den anden side heller ikke så forfærdeligt meget for ham.
Derudover, har han et brandmærke som dækker det meste af hans overkrop på den ene side. Næsten havldelen af hans ansigt, men ikke helt.
Personlighed: Daisuke er en selvglad person, der altid sætter sig selv i første række. Hvis han kan rede sit eget liv, til gengæld for sit eget, så tøver han ikke med det. At leve, er en af de ting han eller helst vil. Hvorfor, ved han dog ikke helt selv. Det er nok nærmere frygten for døden, som holder ham i live. Han har altid været en smule utilpas med det ukendte, hvilket nok kan have forbindelse til hans meget milde form af asperger. Han bryder sig ikke om at være sammen med andre mennesker, og vil helst være fri for det. Alt han gør, eller skal opleve, skal også planlægges, inden han gør det, og sådan har det altid været. Derudover har han også en mild form for o.c.d. Han er overbevidst om at hvis hans foreheadprotecter ikke sidder som den gør, vil han få maridt i løbet af sin natte søvn. Han skal også altid ligge sit bestik bestemt når han har spist op, og vaske hænder to gange. Aldrig en, aldrig tre, men altid to.
Mange ville nok mene at Daisuke bare var et selvoptaget røvhul. Han har ikke onde tanker i hovedet, men mener at dem som dør, har fortjent at dø, for sådan er deres historie skrevet. Det er dog ikke en regel han går meget op i, men mere en ting han har i baghovedet. Han mener dog at tid er en illusion, og det er noget alle retter sig efter. Han har derfor ikke rigtig nogen tids fornemmelse over sig selv.
Han har respekt for andre mennesker, men hvis de mennesker ikke har respekt for deres liv, eller verden omkring sig – hvilket mennesker sjælendt har – så mener Daisuke at de ligeså godt kunne forlade jorden, for at komme videre til det ukendte. Med dyr har han et lidt anden holdning. I hans øjne, er de en uskyldig race, som er blevet fanget imellem mennesker, og ufrivilligt lever efter deres regler. Derfor har han endnu større respekt for dyr end for mennesker, han er dog ikke vegetar af den grund.
At slå ihjel, er noget Daisuke aldrig har haft svært ved. I en alder af blot tretten, blev en yngre nabo dreng hans første offer. Han mente ikke at drengen havde sat pris på sit liv, og derfor var verden bedre uden ham. Daisuke har aldrig haft skyldfølelse over at slå ihjel, og får det nok heller aldrig. Andres følelser, er ikke noget hans egne bør blande sig i.
Kæledyr: Da Daisuke var mindre havde han en hund, som han havde fundet på gaden, og som han kun besøgte på gaden. Han tog den aldrig med hjem. Den hund var hans eneste ven, over mange år, og når hans mor ikke gad ham, var det altid hunden han søgte til. Hunden var dog gammel, og med årene endte den med at dø af alderdom. Lige siden har Daisuke ikke villet skaffe sig et nyt dyr, fordi han mener det er forkert at skifte sin bedste ven ud, på den måde.
Styrke:
-Kampteknisk: Daisuke er ikke ligefrem typen der foretrækker at gemme sig, selvom hans speciale er genjutsu. Faktisk, foretrækker han at være tæt på sit offer, for det første så han er sikker på at hans teknikker virker, og også for at han bedre kan angribe dem frontalt, når han får chancen for det. Han er dog god til både afstand og tæt på, så det ikke altid at han benytter sig af at være tæt på sine ofre.
-Kropsligt: Generalt er han jo ikke ligefrem svag når det kommer til taijutsu. Han er ret smidig, og hans gode motion gør det endnu lettere for ham at være ”hurtig på knapperne”.
-Personligt: Daisuke har svært ved at føle noget på andres vejene, og det er derfor ikke svært for ham at stå ved sin vilje, når han først sætter sig for at nogen skal dø. Nogen gange er det nærmest som om en lille stemme i hans baghoved, fortæller ham at han en frelser fra gud, der skal skaffe det af med jordens overflødige mennesker.
Svaghed:
-Kampteknisk: Hans største svaghed er nok at han helst vil tæt på sine ofre. Ligesom det er en fordel for ham, kan det også være en svaghed for ham, for det gør ham nærmest mere ”åben” for sine ofre.
-Kropsligt: Hvis man udregner at han er en smule svag omkring sine ar på ryggen, kan det godt gå hen og blive en stor svaghed for ham, for hvis man angriber dem direkte, har man også chancen for at angribe ham med dobbelt så meget styrke.
-Personligt: Han har det med at stole lidt for meget på sig selv nogen gange, og derfor kan han godt finde på at gøre ting, inden han tænker ret meget over det. Han ved godt at han er stærk, men nogen gange glemmer han også at han ikke er uovervindelig. Det er nok hans største svaghed, når det kommer til kamp.
Baggrund:
Daisuke blev født ved fuldmåne, sammen med sin tvillinge søter. Hans far var på dette tidspunkt død. Han var omkommet efter et alvorligt angreb som han selv havde troet at han kunne klare, men det vidste sig at blive hans død. Derfor lærte han aldrig sin far at kende, og hans mor fortalte ham heller aldrig om hans far. Hun mente at det blot var spild af tid at skulle fortælle om en fyr der alligevel var død. Inderst inde, mente hun nok nærmere at det var synd for Daisuke at han skulle få nogle forkerte indtryk af hans far. Hans mor elskede nemlig hans far, utrolig højt, som en lille ny forelsket teenager. Derfor havde hans død taget hårdt på hende, og det var nærmest som om at en del af hende var død, sammen med Daisuke’s far. Hun blev i hvert fald aldrig den samme, glade hus mor som gik og gjorde rent rundt omkring i huset, lavet mad når faderen kom hjem fra sine missioner, og nynnet glade sange. Hun blev nærmere til et monster, der meldte sig som spion for byens kage, og hun gik meget op i sit arbejde.
Da Daisuke's søster stadig var ung, blev hun bortadobteret, til en helt anden by. Dette var stadig før Daisuke, og hans søster overhovedet var kommet ud af ders vugger, derfor lærte Daisuke hende aldrig at kende. Faktisk ved han slet ikke at han har en søster, for hans mor snakkede heller aldrig om hende, og da der aldrig blev spurgt fra hans side, om han var ene barn, så var det jo sådan set lige meget.
Det var ikke lang tid efter at hans søster blev bortadopteret, at Daisuke blev udsat for en brandskade. Komfuret i stuen var gået i brand, og dette gik ud over Daisuke. Han fik et stort brandemærke over det meste af sin ene side, som stadig kan ses.
Daisuke så næsten aldrig sin mor, og han følte sig derfor i lang tid blot som et gadebarn, der ikke havde nogen forældre overhovedet, fordi han brugte meget tid på at udforske byen alene.
Han vidste godt hvad hans mor lavet, men han bekymrede sig egentlig ikke så meget om, om hun kom hjem i live, eller med manglende lemmer. Faktisk så han hellere at hun forsvandt, så han kunne få fred fra hende. Hun behandlet ham aldrig godt, og der var tit skænderier imellem de to. Daisuke lærte aldrig at elske sin mor, som en mor, og han var egentlig også ret ligeglad inderst inde.
Daisuke brugte som sagt meget af sin tid, på at udforske byen. Han lærte derfor også Amegakure at kende så godt, at han næsten kunne gå rundt i den med lukket øjne, om det regnet eller ej. Regnen der tit var i byen, lærte man hurtigt at vende sig til, og Daisuke endte faktisk med at elske regnen så meget at den blev et af hans skjule steder, når han mor ikke ville lytte, hvilket hun sjældent gad.
Et helt bestemt tag, som lå meget langt fra Daisuke’s hjem, endte næsten med at blive hans hjem over en længere tid. Han brugte meget tid der oppe, væk fra menneskerne, og kun i sine egne forskruede tanker. Han fik tiden til at gå ved at tegne. Han tegnede på taget, og han tegnede på de papkasser han så omkring sig.
Han endte også med at blive en meget god lomme tyv, i en meget ung alder, fordi han stjal sig til føde. Det var på en af sine jagter efter mad, at han mødte hunden Hakuchi. Han tog den med til sit skjul, og de endte med at blive de bedste venner. Hunden var gammel, men Daisuke fik overraskende nok lært hunden at stjæle sig til mad. Det blev derfor også meget lettere for Daisuke at skaffe sig føde, når han havde sin bedste ven til at hjælpe sig med maden. Selvom hunden var en god hund, og ret energisk i mange år, så kom alderdommen den dog i forkøbet til sidst, og den døde, da Daisuke var i en alder af ni år. Han blev aldrig den samme igen. Han følte sig forrådt af skæbnen, og turde ikke rigtigt at knytte sig til nogen igen. Derfor blev de næste tre år af hans liv, meget hårde.
Han så stadig sjældent sin mor, men når han gjorde, så gad han ikke engang at spilde sine kræfter på at skælde ud på hende. Han var ikke sur, og han bar ikke nag. Han følte bare den eneste han nogensinde havde stolt på var blevet taget fra ham, og derfor så han ikke rigtig nogen grund til at stole på nogen igen. Han begyndte så små at træne sine kræfter og evner i skjul for omverden, og uden at nogen kendte til det. Ikke engang hans mor.
Lykken vendte dog, og en lille sol stråle endte med at skinne på ham. Hans mor døde nemlig af en blodprop hun havde fået pga. stress. Det gav ham mulighed for at være mere fri. Han efterlod lejligheden som han var vokset op i, for at for alvor træne sine kræfter. Det vidste sig at blive lettere end han troede. Der gik ikke lang tid, før nogen af Kage’s spioner fik lyst til at misbruge hans evner til deres egen fordel. Derfor trænet de ham groft, og hårdt, for at få ham til at blive bedre til at bruge dem, og få mere fokus.
Men endnu engang valgte lykken at vende.
Daisuke havde allerede lært at man ikke skulle stole på nogen, og nogen gange blev han også i tvivl om hvor vidt han burde stole på sig selv. Han fik fingrene i nogle af byens hemmeligheder, og lod dem slippe udenfor grænserne. Amegakure’s kage, var i forvejen ikke ligefrem af godt hjerte, så da han fandt ud af dette, gik der ikke lang tid, før alle der havde fået denne information at vide var døde. Daisuke var også på dødens ran. Kage så ham helst død, så han ikke lod mere af informationen slippe ud, men Daisuke endte med at stikke af fra byen, inden kage kunne nå at få fingrene i ham. Han endte dermed med at leve på flugt. Der blev tit sendt hunter-nins ud efter ham, og det bliver der stadig. Derfor rejser han en del rundt i landet, for at sikre sig at han ikke bliver fanget. Det er dog efterhånden nogle år siden, så der er snart ikke nogen der kan huske hvordan han ser ud. Kun de karakteristiske øjne, og store brandmærke, er hvad han bliver genkendt på.
Jutsu
-Chakra type:
-Chakra type: Raiton
- Ekstra type: Suiton
-Kontrakter: Nej, men kommer måske.
-Suiton:
Suiton: Koku no Jutsu (Water Element: Black Rain Technique), hvor en sort tåge svæver ud af brugerens krop, stiger til vejrs og danner en sort sky der får det til at regne ned med en brandfarlig olie.
Suiton Daibakufu no Jutsu (Water Type; Explosion Skill)
Mizu Bunshin no Jutsu (Water Clone Skill)
Suirou no Jutsu (Water Prison Skill)
Kouuton; Kouudan (Rain Release; Rain Bomb)
-Raiton:
Choudanoretsu Akari no jutsu (Long snake of light Technique)
Raiton: Denkai no Jutsu (Electrical Shield Technique)
-Genjutsu:
Henge no Jutsu (Transformation Skill)
Kokuangyo no Jutsu (Bringer of Darkness)
Jigoku Gouka no Jutsu (Hell Fire Technique)
-Taijutsu:
Shunshin no Jutsu (Body Flicker Technique)
Kage Shuriken no Jutsu (Shadow Shuriken Skill)
Kage Bunshin no Jutsu (Shadow Clone Technique)
Kawarimi no Jutsu (Body Replacement Skill)
-Subtype: Hans medfødte blod evner.
Personlige stats:
--Styrke: 100
--Præcision: 80
--Udholdenhed: 40
--Kontrol af Chakra: 100
--Udnyttelse af Chakra: 95
--Hurtighed: 110
--Koncentration: 40
Faglige stats:
--Taijutsu: 60
--Genjutsu: 90
--Ninjutsu: 100
--Anden Kampstil: 120
--Våben: 15
Andet: I WANNA PUFF PUFF ... !
Kaldenavn: Daidai, Suk.
Alder: 16 år.
Køn: Hankøn.
Landsby: Hidden Rain / Amegakure
Clan: Touzoku
Familie:
Familie: Takahashi
-Mor: Touzoku Izumi
Hans mor var en mørkhåret kvinde, med meget langt hår. Hun havde et rundt ansigt, der var meget naturligt i sit udseende. Faktisk havde hun generalt meget runde former. Hun var dog ikke overvægtigt. Hun var ikke et rart menneske at være sammen med. Tingene skulle helst gøres på hendes måde, fordi intet andet var rigtigt. Hun havde altid ret, og det måtte verden omkring hende bare indrette sig efter. Den holdning endte dog med at blive hendes død, da Daisuke var i en alder af tolv
-Far: Touzoku Daichi
En meget veltrænet mand, med sort hår, og et ansigt der så ud til at have set det meste af verden. Han havde fuldskæg, men både skæg og hår var hvidt. Han så dog ikke gammel ud, tvært imod. Han var også en meget respekterende person, der hjalp til når der var brug for ham. Han var meget vilje stærk, og der skulle en hel del til at bringe hans humør ned. Hans far døde dog inden Daisuke overhovedet fik lært ham at kende.
-Søskende: Chazibe Touzoku
Stjernetegn/Fødselsdato: 13 Juli, fårets år.
Rang: Daisuke er Missing-nin, på et højt Jounin level, dog ikke overdrevet højt mht. hans alder o.s.v. Men temmelig god til at syre sine evner, og kamp teknik.
Udseende:
-Højde: 1.56
-Vægt: 46
-Øjenfarve: Hans øjne er en smule specielle i det. Pupillerne kan nemlig næsten ikke ses, og er stort set overdækket af den omkring siddende, isblå farve.
-Hårfarve: spidserne er blonde, men bunden er sort agtig. Nærmest som om han har fået farvet hår, og det er vokset ud igen.
-Krop: Daisuke har en veltrænet krop, fordi han rør sig meget, og bruger sin krop en hel del fysisk. Han er ikke overdrevet pumpet, men han er også en smule mere veltrænet end så mange andre på hans alder.
-Detaljer: På ryggen har Daisuke en masse store ar, som man stort set ikke kan undgå at se når han ikke har sin bluse på. Han har derudover en piercing under det ene øje, to der sidder ens i hvert et øre - øverst oppe -, en i navlen, begge brystvorter og en i tungen.
Hans foreheadprotecter sidder altid skævt på hans hoved, - Allá Zabuza. – selvom han ikke ligefrem er stolt af at skilte med at han er missing-nin, men det betyder på den anden side heller ikke så forfærdeligt meget for ham.
Derudover, har han et brandmærke som dækker det meste af hans overkrop på den ene side. Næsten havldelen af hans ansigt, men ikke helt.
Personlighed: Daisuke er en selvglad person, der altid sætter sig selv i første række. Hvis han kan rede sit eget liv, til gengæld for sit eget, så tøver han ikke med det. At leve, er en af de ting han eller helst vil. Hvorfor, ved han dog ikke helt selv. Det er nok nærmere frygten for døden, som holder ham i live. Han har altid været en smule utilpas med det ukendte, hvilket nok kan have forbindelse til hans meget milde form af asperger. Han bryder sig ikke om at være sammen med andre mennesker, og vil helst være fri for det. Alt han gør, eller skal opleve, skal også planlægges, inden han gør det, og sådan har det altid været. Derudover har han også en mild form for o.c.d. Han er overbevidst om at hvis hans foreheadprotecter ikke sidder som den gør, vil han få maridt i løbet af sin natte søvn. Han skal også altid ligge sit bestik bestemt når han har spist op, og vaske hænder to gange. Aldrig en, aldrig tre, men altid to.
Mange ville nok mene at Daisuke bare var et selvoptaget røvhul. Han har ikke onde tanker i hovedet, men mener at dem som dør, har fortjent at dø, for sådan er deres historie skrevet. Det er dog ikke en regel han går meget op i, men mere en ting han har i baghovedet. Han mener dog at tid er en illusion, og det er noget alle retter sig efter. Han har derfor ikke rigtig nogen tids fornemmelse over sig selv.
Han har respekt for andre mennesker, men hvis de mennesker ikke har respekt for deres liv, eller verden omkring sig – hvilket mennesker sjælendt har – så mener Daisuke at de ligeså godt kunne forlade jorden, for at komme videre til det ukendte. Med dyr har han et lidt anden holdning. I hans øjne, er de en uskyldig race, som er blevet fanget imellem mennesker, og ufrivilligt lever efter deres regler. Derfor har han endnu større respekt for dyr end for mennesker, han er dog ikke vegetar af den grund.
At slå ihjel, er noget Daisuke aldrig har haft svært ved. I en alder af blot tretten, blev en yngre nabo dreng hans første offer. Han mente ikke at drengen havde sat pris på sit liv, og derfor var verden bedre uden ham. Daisuke har aldrig haft skyldfølelse over at slå ihjel, og får det nok heller aldrig. Andres følelser, er ikke noget hans egne bør blande sig i.
Kæledyr: Da Daisuke var mindre havde han en hund, som han havde fundet på gaden, og som han kun besøgte på gaden. Han tog den aldrig med hjem. Den hund var hans eneste ven, over mange år, og når hans mor ikke gad ham, var det altid hunden han søgte til. Hunden var dog gammel, og med årene endte den med at dø af alderdom. Lige siden har Daisuke ikke villet skaffe sig et nyt dyr, fordi han mener det er forkert at skifte sin bedste ven ud, på den måde.
Styrke:
-Kampteknisk: Daisuke er ikke ligefrem typen der foretrækker at gemme sig, selvom hans speciale er genjutsu. Faktisk, foretrækker han at være tæt på sit offer, for det første så han er sikker på at hans teknikker virker, og også for at han bedre kan angribe dem frontalt, når han får chancen for det. Han er dog god til både afstand og tæt på, så det ikke altid at han benytter sig af at være tæt på sine ofre.
-Kropsligt: Generalt er han jo ikke ligefrem svag når det kommer til taijutsu. Han er ret smidig, og hans gode motion gør det endnu lettere for ham at være ”hurtig på knapperne”.
-Personligt: Daisuke har svært ved at føle noget på andres vejene, og det er derfor ikke svært for ham at stå ved sin vilje, når han først sætter sig for at nogen skal dø. Nogen gange er det nærmest som om en lille stemme i hans baghoved, fortæller ham at han en frelser fra gud, der skal skaffe det af med jordens overflødige mennesker.
Svaghed:
-Kampteknisk: Hans største svaghed er nok at han helst vil tæt på sine ofre. Ligesom det er en fordel for ham, kan det også være en svaghed for ham, for det gør ham nærmest mere ”åben” for sine ofre.
-Kropsligt: Hvis man udregner at han er en smule svag omkring sine ar på ryggen, kan det godt gå hen og blive en stor svaghed for ham, for hvis man angriber dem direkte, har man også chancen for at angribe ham med dobbelt så meget styrke.
-Personligt: Han har det med at stole lidt for meget på sig selv nogen gange, og derfor kan han godt finde på at gøre ting, inden han tænker ret meget over det. Han ved godt at han er stærk, men nogen gange glemmer han også at han ikke er uovervindelig. Det er nok hans største svaghed, når det kommer til kamp.
Baggrund:
Daisuke blev født ved fuldmåne, sammen med sin tvillinge søter. Hans far var på dette tidspunkt død. Han var omkommet efter et alvorligt angreb som han selv havde troet at han kunne klare, men det vidste sig at blive hans død. Derfor lærte han aldrig sin far at kende, og hans mor fortalte ham heller aldrig om hans far. Hun mente at det blot var spild af tid at skulle fortælle om en fyr der alligevel var død. Inderst inde, mente hun nok nærmere at det var synd for Daisuke at han skulle få nogle forkerte indtryk af hans far. Hans mor elskede nemlig hans far, utrolig højt, som en lille ny forelsket teenager. Derfor havde hans død taget hårdt på hende, og det var nærmest som om at en del af hende var død, sammen med Daisuke’s far. Hun blev i hvert fald aldrig den samme, glade hus mor som gik og gjorde rent rundt omkring i huset, lavet mad når faderen kom hjem fra sine missioner, og nynnet glade sange. Hun blev nærmere til et monster, der meldte sig som spion for byens kage, og hun gik meget op i sit arbejde.
Da Daisuke's søster stadig var ung, blev hun bortadobteret, til en helt anden by. Dette var stadig før Daisuke, og hans søster overhovedet var kommet ud af ders vugger, derfor lærte Daisuke hende aldrig at kende. Faktisk ved han slet ikke at han har en søster, for hans mor snakkede heller aldrig om hende, og da der aldrig blev spurgt fra hans side, om han var ene barn, så var det jo sådan set lige meget.
Det var ikke lang tid efter at hans søster blev bortadopteret, at Daisuke blev udsat for en brandskade. Komfuret i stuen var gået i brand, og dette gik ud over Daisuke. Han fik et stort brandemærke over det meste af sin ene side, som stadig kan ses.
Daisuke så næsten aldrig sin mor, og han følte sig derfor i lang tid blot som et gadebarn, der ikke havde nogen forældre overhovedet, fordi han brugte meget tid på at udforske byen alene.
Han vidste godt hvad hans mor lavet, men han bekymrede sig egentlig ikke så meget om, om hun kom hjem i live, eller med manglende lemmer. Faktisk så han hellere at hun forsvandt, så han kunne få fred fra hende. Hun behandlet ham aldrig godt, og der var tit skænderier imellem de to. Daisuke lærte aldrig at elske sin mor, som en mor, og han var egentlig også ret ligeglad inderst inde.
Daisuke brugte som sagt meget af sin tid, på at udforske byen. Han lærte derfor også Amegakure at kende så godt, at han næsten kunne gå rundt i den med lukket øjne, om det regnet eller ej. Regnen der tit var i byen, lærte man hurtigt at vende sig til, og Daisuke endte faktisk med at elske regnen så meget at den blev et af hans skjule steder, når han mor ikke ville lytte, hvilket hun sjældent gad.
Et helt bestemt tag, som lå meget langt fra Daisuke’s hjem, endte næsten med at blive hans hjem over en længere tid. Han brugte meget tid der oppe, væk fra menneskerne, og kun i sine egne forskruede tanker. Han fik tiden til at gå ved at tegne. Han tegnede på taget, og han tegnede på de papkasser han så omkring sig.
Han endte også med at blive en meget god lomme tyv, i en meget ung alder, fordi han stjal sig til føde. Det var på en af sine jagter efter mad, at han mødte hunden Hakuchi. Han tog den med til sit skjul, og de endte med at blive de bedste venner. Hunden var gammel, men Daisuke fik overraskende nok lært hunden at stjæle sig til mad. Det blev derfor også meget lettere for Daisuke at skaffe sig føde, når han havde sin bedste ven til at hjælpe sig med maden. Selvom hunden var en god hund, og ret energisk i mange år, så kom alderdommen den dog i forkøbet til sidst, og den døde, da Daisuke var i en alder af ni år. Han blev aldrig den samme igen. Han følte sig forrådt af skæbnen, og turde ikke rigtigt at knytte sig til nogen igen. Derfor blev de næste tre år af hans liv, meget hårde.
Han så stadig sjældent sin mor, men når han gjorde, så gad han ikke engang at spilde sine kræfter på at skælde ud på hende. Han var ikke sur, og han bar ikke nag. Han følte bare den eneste han nogensinde havde stolt på var blevet taget fra ham, og derfor så han ikke rigtig nogen grund til at stole på nogen igen. Han begyndte så små at træne sine kræfter og evner i skjul for omverden, og uden at nogen kendte til det. Ikke engang hans mor.
Lykken vendte dog, og en lille sol stråle endte med at skinne på ham. Hans mor døde nemlig af en blodprop hun havde fået pga. stress. Det gav ham mulighed for at være mere fri. Han efterlod lejligheden som han var vokset op i, for at for alvor træne sine kræfter. Det vidste sig at blive lettere end han troede. Der gik ikke lang tid, før nogen af Kage’s spioner fik lyst til at misbruge hans evner til deres egen fordel. Derfor trænet de ham groft, og hårdt, for at få ham til at blive bedre til at bruge dem, og få mere fokus.
Men endnu engang valgte lykken at vende.
Daisuke havde allerede lært at man ikke skulle stole på nogen, og nogen gange blev han også i tvivl om hvor vidt han burde stole på sig selv. Han fik fingrene i nogle af byens hemmeligheder, og lod dem slippe udenfor grænserne. Amegakure’s kage, var i forvejen ikke ligefrem af godt hjerte, så da han fandt ud af dette, gik der ikke lang tid, før alle der havde fået denne information at vide var døde. Daisuke var også på dødens ran. Kage så ham helst død, så han ikke lod mere af informationen slippe ud, men Daisuke endte med at stikke af fra byen, inden kage kunne nå at få fingrene i ham. Han endte dermed med at leve på flugt. Der blev tit sendt hunter-nins ud efter ham, og det bliver der stadig. Derfor rejser han en del rundt i landet, for at sikre sig at han ikke bliver fanget. Det er dog efterhånden nogle år siden, så der er snart ikke nogen der kan huske hvordan han ser ud. Kun de karakteristiske øjne, og store brandmærke, er hvad han bliver genkendt på.
Jutsu
-Chakra type:
-Chakra type: Raiton
- Ekstra type: Suiton
-Kontrakter: Nej, men kommer måske.
-Suiton:
Suiton: Koku no Jutsu (Water Element: Black Rain Technique), hvor en sort tåge svæver ud af brugerens krop, stiger til vejrs og danner en sort sky der får det til at regne ned med en brandfarlig olie.
Suiton Daibakufu no Jutsu (Water Type; Explosion Skill)
Mizu Bunshin no Jutsu (Water Clone Skill)
Suirou no Jutsu (Water Prison Skill)
Kouuton; Kouudan (Rain Release; Rain Bomb)
-Raiton:
Choudanoretsu Akari no jutsu (Long snake of light Technique)
Raiton: Denkai no Jutsu (Electrical Shield Technique)
-Genjutsu:
Henge no Jutsu (Transformation Skill)
Kokuangyo no Jutsu (Bringer of Darkness)
Jigoku Gouka no Jutsu (Hell Fire Technique)
-Taijutsu:
Shunshin no Jutsu (Body Flicker Technique)
Kage Shuriken no Jutsu (Shadow Shuriken Skill)
Kage Bunshin no Jutsu (Shadow Clone Technique)
Kawarimi no Jutsu (Body Replacement Skill)
-Subtype: Hans medfødte blod evner.
Personlige stats:
--Styrke: 100
--Præcision: 80
--Udholdenhed: 40
--Kontrol af Chakra: 100
--Udnyttelse af Chakra: 95
--Hurtighed: 110
--Koncentration: 40
Faglige stats:
--Taijutsu: 60
--Genjutsu: 90
--Ninjutsu: 100
--Anden Kampstil: 120
--Våben: 15
Andet: I WANNA PUFF PUFF ... !
