[åben] lille mission

[Hiro Kikumaru]

Hiro kom spadserende ned af havnebyens hovedgade, som ganske vidst ikke var specielt stor.Han var her i et ganske simpelt ærende. Han skulle købe fisk for en gammel dame der boede nær Konoha's port. Hiro havde taget denne lille mission, ganske enkelt for at tjene lidt penge til sig selv. Han var ved at spare op til en lejlighed, så han ikke længere belastede den familie han midlertidigt var blevet placeret ved. han var der alligevel kun når han skulle sove, og i ny og næ når han var sulten, men fandt somregel selv et sted at købe mad. Hiro spiste stortset alt der kunne kaldes mad, og det var hurtigt væk når han gik igang. Derfor var det kun rimeligt at han selv betalte for sin mad.
...havet... Jeg har aldrig husket havet som så smukt Hiro var blevet lidt væk i sine tanker, mens han kiggede mod vandet, som kunne ses fra hovedgaden hver gang der var et hul mellem bygningerne. Han faldte i staver, glemte at holde øje med hvor han gik og endte med at støde ind i en anden person.
"Ups... Undskyld! ^^" Han var stoppet op, smilte og havde en undskyldende arm bag nakken.

[Seiyo Kiriyama]

Hvorfor var det lige de var havnet her? Den både de tog med skulle havde sejlet dem øst på til vand landet, men af en eller anden grund var de kommet syd på og havnet her i Tea country. Det var jo næsten absurd... Nu var hans sensei så smutte et sted hen for at finde ud af hvor fejlen var sket, og hvad der så skulle ske nu, og imens var de tre kiri gakure genins, overladt til dem selv i denne her fisker by.

Seiyo gik og snakkede til sine to holdkammerater, da han pludselig blev skubbet, og han vaklede to skridt baglæns inden han genvandt balancen, og fik set hvad det var som havde skubbet ham... Det var en knægt? Han kunne ikke være meget mere end 2 år ældre end dem, og han havde ikke noget pandebånd på? Han var nok bare en af fisker knægtene her i byen?

"Hvad fanden har du gang i?!" Lød det vredt fra en af dem der ikke var blevet skubbet, men der gik ikke lang tid før at denne modtog et spark i knæhasserne fra Seiyo, så han gik i knæ foran Hiro, så det så ud som om han næsten tilbad Hiro.

Seiyo smilede undskyldende og sagde med en blid og flydende stemme "Tilgiv mig at jeg ikke så mig for" Han bukkede kort af respekt før han forsatte, imens han gjorde en bevægelse med sin arm imod vennen der sad på knæ "Og tilgiv min ven, for hans udbrud"

Seiyo virkede som en venlig og forstående person, selvom hans udseende sagde lidt anderledes. Han bar to sværd på sig, selvom han ikke forstod at bruge dem, men han håbede på at det skræmte fjender væk, og fik dem til at drage forkerte klonklussioner. Derudover havde han det sædvanlige tøj på (se billed) og så sad hans pandebånd med Kiri gakure symbolet pænt på hans pande som det skulle.

Den tredje genin der var tavs og ubevægelig, virkede mere mystisk.. Var klædt i fuldstændig marineblåt tøj der dækkede enhver del af hans krop og så havde han en maske på, der i et kort sekund kunne ligne en anbu maske. Drengen var ikke noget specielt, men han holdt af at skjule sig.

[Hiro Kikumaru]

"...Det gør skam ikke noget... øh... de var jo min fejl." svarede Hiro, og så lidt på situationen. ...hvor er de underlige... Hvor mon de er fra? tænkte han og kiggede lidt i smug på dem, undersøgte deres tøj, udseene... headbans... Kiri Gakure... Hmm.. virker ikke specielt stærke... de er nok under uddannelse lisom mig... så er der ikke noget at frygte. ^^
Hiro så lidt på ham der lå på knæ, rakte hånden til ham for at hjælpe ham op. Det var en af de mest naturlige ting at gøre i Hiro's verden. "her... nu skal jeg hjælpe dig ^^" Smilede han venligt, som var der ikke sket noget overhoved. "..det var min fejl. Undskyld.. jeg kan bare lære at se mig for hvor jeg går ^^"

[Seiyo Kiriyama]

Drengen på knæ virkede forvirret da han blev tilbudt hånden, men efter et kort blik på Seiyo tog han imod og kom op at stå "Tilgiv mig"... Drengen med masken sagde ikke noget, men gjorde en enkelt håndbevægelse til Seiyo, som vidste hvad det betød før drengen med masken satte af og forsvandt.

Seiyo smilede derefter venligt til Hiro igen "Vi burde også være mere opmærksomme.. Det er trods alt os, der er gæster i landet" Han så lidt på Hiro, og betragtede hans røde hår.. Som tidligere konstateret bar han ikke nogen pandebånd, og derfor formodede Seiyo at han var civil "Bor du så her Aka-kun?" Aka kun var et midlertidigt kælenavn, med henblik på det røde hår, fordi Seiyo ikke kendte hans navn. De kunne vel ligeså godt få en samtale igang, så havde Seiyo da gså noget at lave imens de ventede på at deres sensei fik arrangeret et skib der kunne sejle dem til Kiri gakure.

[Hiro Kikumaru]

Hiro nikkede. "Selvfølgelig tilgiver jeg ^^ Det var jo min skyld" smilede han venligt til ham han lige havde hjulpet op. Han så lidt efter ham med masken, der forsvandt
Da Seiyo så talte til ham, opfatte han det hurtigt og svarede med det samme med et smil. "Nej, jeg bor her ikke, jeg henter bare noget for nogen. ^^ Jeg er også selv gæst. Hvor kommer i fra? Kiri? Er i Geniner?" Og så overtog han ellers åbent føringen med sine mange spørgsmål. Hiro var generelt bare meget udadvendt og elskede at tale med fremmede.

[Seiyo Kiriyama]

Seiyo sendte kort den anden genin afsted, her skete det også uden ord. Ikke fordi han havde nogen speciel lyst til at stå alene med denne fremmede, men mere fordi han ikke havde tiltro til at ham med masken kunne finde deres sensei.

"Ja vi er geniner fra Kirigakure" Ja knægten kunne vel havde sagt sig selv, hvor de var fra, eftersom de havde pandebåndet på, men det forhindrede dog ikke drengen i at spørge alligevel. Eftersom de gik tre sammen, var det vel heller ikke svært at gætte at det var genins, og slet ikke når de kun var 14 år.. Jo de kunne selvfølgelig også være tre chuunins.

"Jeg har dog kun været genin i et par uger nu, og vi er på vej hjem fra vores første mission" Lød det venligt fra ham. Hans stemme var ikke bare flydende, men den var mærkværdigt rolig, som om han var et slags ophøjet væsen.

"HVad med dig Aka-kun? Hvis du selv er på besøg, hvor fra kommer du så?" Knægten foran ham skulle ikke tro at han bare kunne stille spørgsmål og få svar, uden der blev spurgt tilbage. Seiyo var ikke den der gav informationer bort, uden at få informationer igen... Noget for noget.

[Hiro Kikumaru]

"jo... jeg er fra Grass, men bor lige for tiden i Leaf, mens jeg træner. Jeg har aldrig rigtig haft mulighed for at blive Chuunin i Grass, så nu prøver jeg i Leaf ^^" Smilede han, mens han svarede. "har været genin i 5 år nu. Jeg er spændt på om jeg når videre denne gang."
Ja... 5 år... for da han var blevet Genin, forbød stedfaderen ham at være ninja, forbød ham at træne og sendte ham ud i en ny uddannelse som slagter. Den opgav han da han var 14, og prøvede 2 gange at komme gennem Chuunin eksamen. Den første gang blev Eksamen aflyst og anden gang blev Hiro smidt ud, allerede 7 minutter inde i den skriftlige prøve, for ikke at kunne sidde stille og for at lave alt mulig andet.

[Seiyo Kiriyama]

Så denne ninja var altså en slags udvekslingsstudent i Konoha? Seiyo vidste slet ikke at sådan noget fandt sted, men måske, var denne ninja særlig talentfuld.. og så igen... Hvis han dumpede efter 7 minutter, kunne han næppe være særlig god. Ja han var venlig, men hans ninja evner måtte virkelig være dårlige.. At være genin i 5 år, og endda havde dumpet til en prøve efter de 5 år?

"Så må du være 16 år Aka-kun?" Han smilede roligt. Så denne ninja var omkring 2 år ældre end han selv.. Så var der alligevel en chance for at knægten måske var lidt bedre end ham? At være genin i 5 år virkede måske talentløs, men man måtte trods alt alligevel havde lært noget på den tid? Han selv havde jo kun været genin i et par uger og det var begrænset hvad han havde lært.

[Hiro Kikumaru]

"ja... det er jeg ^^" smilede Hiro uskyldigt og venligt. "...og hvis du lige er blevet genin, må du være... 12...? 13 år?" han gættede egentlig bare, havde faktisk ingen anelse om hvor gammel knægten var. Hiro stod og pillede lidt ved en snor der hang fra hans t-shirts syning og endte med at rykke den længere, for til sidst at rykke den af. Det gav en 'knak'-lyd, lidt som når en eller anden pludselig brækker knoglen efter et slag. Lyden generede ikke Hiro. han viklede tråden om sin finger, så den endte med at være helt rullet sammen, før han proppede den i lommen til neste gang han pacerede en skraldespand.

[Seiyo Kiriyama]

Seiyo trak lidt på skulderen. Egentlig ville man være mest tilbøjelig til at tro at han var 12 år, hvis man kun så ud fra facts, for de fleste blev genins når de var 12 år, og han havde sagt at han kun havde været det i få uger, men det var dog ikke tilfældet med Seiyo. Han var blevet genin langt senere end mange andre, men ikke af samme grund, som andre shinobier der var forsinket.

"Jeg er 14 år" Lød det venligt fra ham. Han kløede sig lidt på kinden med den ene hånd, imens han åbnede og lukkede munden. Det så måske lidt komisk ud, men grunden var smerte i det ene kæbeled. Det måtte han få en til at se på når de nåede hjem.

"Så.. Hvad laver en genin her, helt alene?" Det var sjældent at man så genins rende udenfor deres by uden en sensei, og et lille hold, men det skete dog af og til, og grunden varrierede tit fra det syge og utrolige, til det mest kedelige og dagligdags.

[Hiro Kikumaru]

"eehe ^^" Hiro kløede sig lidt i nakken. "...Jeg hjælper en gammel dame, og henter friske fisk til hende. Man kan godt kalde det en slags mission, den er bare ikke givet af uddelerene. De ved ikke at jeg gør det, men det er ligemeget, for jeg hører jo ikke rigtig til i Leaf, så jeg gør hvad jeg nu har lyst til. ^^" -og så havde han valgt at hjælpe gamle damer med små ærender. Han var godtnok speciel.. ligeså speciel som sin far, han ville bare ikke indrømme det. Han ville ike ligne sin far på alle de dårlige punkter... dem som han syntes var dårlige altså. Han kunne for eksembel aldrig finde på at skaffe sig en NinjaKo.

[Seiyo Kiriyama]

"Jeg tror du skal håbe på du ikke bliver opdaget Aka-kun" Lød det tænkende fra ham "Selvom du ikke er født i Konoha, så tror jeg ikke de ser venligt på det at du bare tager ud af byen som det passer dig?" Han talte her, fra egne erfaringer. Eller ikke personlige, men noget han havde hørt og set. Hvis en genin fra Kiri gakure forlod byen uden tilladelse og det blev opdaget... Du kan tro at ens sensei så ville straffe en.

"Men det lyder da som en god grund. Det er altid rart at kunne hjælpe andre mennesker" Han grinede kort, let og flydende. Han holdt også af at hjælpe folk, men dog ikke i så overdreven en stand, som han have fået fornemmelsen af knægten overfor ham gjorde.

[Hiro Kikumaru]

"jaja... De kan bare blive sure kan de" Smilede Hiro, han var ikke bange for folk, som han vidste var fredelige. Han var alt for modig, alt for nysgerrig og alt for tryg ved fremmede. Han frygtede ikke rigtig noget, ikke før han havde haft en dårlig oplevelse med det. Nogen burde tage ansvaret for ham og få ham lært lidt om ninjaernes verden. Han var kvik, men ikke altid for klog og han gjorde hvad der passede ham, som for eksempel det han gjorde nu, skred ud fra byen fordi han havde lyst, fuldstændig ubeskyttet. Han havde ingen idé om hvor vigtig han var for Konoha, hvor berømt han allerede var blevet og hvor mange der allerede ville dræbe ham.

[Seiyo Kiriyama]

Seiyo grinede lidt da Hiro kom med sin sætning. Den knægt havde vidst ikke meget respekt for sine overordnede? Han ville ikke klare sig særlig nemt i Kiri-gakure med den indstilling. "Du burde måske udvise lidt mere respekt for byen Aka-kun" Lød det muntert fra ham. Gad vide om han nogensinde ville blive noget stort, med den indstilling? Det kunne blive svært at avancere i graderne, hvis man ingen respekt havde.

Seiyo betragtede knægten foran sig. Han var nu engang en mærkværdig type. Ja han var squ god nok, der var ikke noget som sådan negativt over ham, men han var ikke rigtig en ninja type... Det ville nok være utroligt hvis han overhovedet blev Jounin, men det måtte fremtiden jo vise. 16 år og genin virkede heller ikke særlig talentfuldt, men nu var han jo også selv 14, hvilket heller ikke virkede så prangende "Hvad syntes du ellers om din by Aka-kun?"

[Hiro Kikumaru]

"...det kommer an på hvilken by du mener... min far's by eller min mor's by?" Hiro smilede roligt, fulgte lidt med i hvad der skete på gaden og omkring ham. "...altså... jeg er født i Hidden Grass, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg syntes... det er vel ok?" besvarede han så spørgsmålet. "...og Jeg har ikke været så længe i Hidden Leaf, men byen virker ok. Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at bo der, der er så mange spændende ting overalt som skal undersøges, men det føles ikke rigtigt som et hjem... Folk er meget venlige, men kigger altid så underligt på mig. De mange blikke kan godt være lidt skræmmende. Jeg ved godt hvorfor de gør det, men kunne de ikke bare la vær? Jeg er ikke ham de tror jeg er... Jeg er mig selv, og jeg bliver nervøs når folk går og beglor mig hele tiden. Det er så fremmed."
Han havde lagt armene over kors. Han vidste at han lignede sin far, og at det var derfor han blev konstant bekigget, da folk ofte troede de lige havde set Den Røde Ninja's genfærd gå ned af gaden. Selv her i gaden gloede folk på ham. En enkelt var vadet direkte ind i en pæl.