Post by Katsurou on Aug 29, 2008 14:12:27 GMT 1
I Japan benytter man sig af adskillige tiltaleformer, oftest i form af suffikser i slutningen af et navn. Dette kan være både fornavn, efternavn og professionelle titler.
Det regnes for almen høflighed og nogle steder bliver det taget meget alvorligt. Til gengæld bliver man set ned på, hvis man hæfter et suffiks på sit eget navn (f.eks. hvis Naruto kalder sig selv for Naruto-chan – altså er chan et suffiks) – det vil få én til at lyde barnlig eller endda forfængelig. De afhænger alle af forskellige former for status, som jeg vil forklare.
Her er de mest almindelige tiltaleformer, som man støder på:
Chan – bliver betragtet som en uformel version af San, typisk rettet mod børn og kvindelige familiemedlemmer. Det kan også benyttes til dyr, kærester, tætte venner og folk man har kendt siden barndommen. Det er typisk en suffiks der bruges til nogen man er meget glad for.
Særligt pigebørn får Chan suffikset, mens drengebørn har en større tilbøjelighed til at få Kun (selvom man sagtens også kan benytte Chan til drenge).
Chan kan meget vel betragtes som et feminint ord – altså bliver det benyttet mest af kvinder og til kvinder. Mænd vil normalt kalde ikke hinanden for Chan.
Hvis man vil have et eksempel på dette, så benytter Naruto på et tidspunkt Chan til Sasuke for at håne ham og provokere ham til kamp. Det svarer ca. til, at han sagde noget lig med: ”Du kan da bare komme an, lille søde Sasuke.”
Positive eksempler på Chan kan være, at Naruto kalder Sakura for Sakura-chan – han er (mere eller mindre) hemmeligt forelsket i hende, så han forsøger at charme sig lidt ind på hende på den måde.
Kun – skal man passe lidt på med, for det er den folk oftest kludrer med. Hovedsageligt er det benyttet på hankønsvæsner (enkelte gange bliver det også benyttet mod kvinder, men dette er sjældent, og personligt har jeg kun stødt på det én gang).
Det bliver benyttet af ældre der henvender sig til yngre, af mænd (og drenge) omkring samme alder, som henvender sig til hinanden og af alle der henvender sig til drengebørn. Piger *host*sakura*host* bruger nogle gange dette suffiks, når de henvender sig til drenge de har følelser for. Sædvanligvis afhænger det af de to personers forhold til hinanden.
I forretningsverdenen kan kvinder måske blive kaldt Kun af mænd med højere status. Kæledyr af hankøn kan også blive kaldt dette.
Når lærere henvender sig til mandlige elever, bruger de typisk Kun, mens kvindelige elever enten bliver kaldt Chan eller San.
En yngre person skal stort set aldrig kalde en mand der er ældre end én selv for Kun.
Selvom den yngre måske har højere status end den ældre, så er det nødvendigvis ikke en undskyldning til at gå rundt og kalde den laverestillede for Kun. Det kan enten komme til at lyde akavet eller direkte arrogant af den yngre person.
Kun er ikke et suffiks, som man traditionelt ville bruge til sit eget barn.
Kun bliver, ligesom San, regnet for almen høflighed, men det er ikke altid derfor det bliver benyttet. En person af højere status kan nemlig benytte det for at hævde sin position.
Lad os tage Orochimaru som eksempel, for han kalder jo stort set alt og alle med en penis for Kun. Selv når Sasuke ikke er til stede, så kalder Orochimaru ham hyppigt for Sasuke-kun, men det er altså ikke fordi han vil være høflig eller har følelser for ham. Det er nærmere sandheden, at Orochimaru føler sig mægtig nok til at markere sit territorium overfor de fleste – han er en mand der betragter sig selv som et finere individ, så der er ingen grund til at sige ”Kom her, Sasuke, din lille skid.”, når man stille og roligt kan hvisle hans navn og samtidig fortælle ham, hvor hans plads er i verden.
San – er den mest almindelige tiltaleform og er en respektfuld titel. Den benyttes både til fornavne og efternavne, kvinder og mænd. San kan bedst sammenlignes ”Hr.” og ”Fru/Frøken” og er også oftest oversat sådan.
San kan også hæftes til en persons profession, hvis man nu f.eks. ikke kender vedkommendes navn. Et eksempel kan være nikuya-san (slagter + san), altså Hr. Slagter.
Dette suffiks kan benyttes i forbindelse med firmaer og lignende. For eksempel kan en butik tilhørende et firma kaldet Kojima Denki, godt kaldes ”Kojima Denki-san” af et andet nærliggende firma. Dette kan f.eks. ses på små kort i japanske telefonbøger eller på forretningskort, hvor navne på omkringliggende firmaer har et San på sig.
Selvom det ikke er for høflighedens skyld, så kan man godt bruge San til dyr eller endda madprodukter. For eksempel kan en tam kanin godt kaldes usagi-san, og fisk benyttet i madlavning kaldes sakana-san, men siden Hr. Kanin og Fru Fisk ikke ligefrem lyder som en voksen måde at tale på, bør det undgås i høflig tale.
Eksemplerne på San benyttet i Naruto er mange, men et interessant eksempel kan være Rock Lee. Han kalder Sakura for Sakura-san, men Tenten bliver bare kaldt Tenten. Det er der en grund til: Tenten er hans holdkammerat og han har kendt hende i lang tid. Sakura er derimod en person, som han er åbenlyst forelsket i, og derfor vil han gerne have, at forholdene imellem dem er respektfulde. Han vil altså gerne virke som en høflig mand når han tiltaler hende og tør bestemt ikke at benytte sig af Naruto’s mere direkte fremgangsmåde og bruge Chan.
Sensei – bruges når man tiltaler lærere, udøvere af professioner såsom læge, advokat, politiker eller andre former for autoritetsfigurer. Det bliver brugt for at udvise respekt til et menneske der har opnået et vist niveau inde for sin profession. For eksempel kan japanske manga fans godt referere til manga kunstnere som Sensei, såsom Kishimoto-sensei når man taler om Masashi Kishimoto. Det kan også benyttes i sammenhæng med andre typer kunstnere, såsom forfattere, musikere, malere osv.
Sensei kan ligeledes bruges til andre personer man ser op til, såsom politiske figurer eller religiøse ledere.
Senpai benyttes typisk på samme måde, selvom Senpai oftere benyttes i forbindelse med ældre kollegaer, studenter eller former for mentorer. Både Sensei og Senpai kan bruges som enkeltstående ord – altså behøver de ikke at blive hæftet på et navn, ligesom man godt kan kalde en læge for ”doctor” på engelsk.
For ordens skyld kan jeg godt nævne, at Kohai er det modsatte af en Senpai, men det er ikke et ord du alt for ofte vil støde på, da man ikke bruger det når man tiltaler nogen. Man kan altså ikke sige Naruto-kohai, og hvis man bare kalder ham ”kohai”, så svarer det til at kalde en elev for ”elev”, hvilket er ret uhøfligt.
Eksempler på Sensei er der også mange af i Naruto, og de fleste af Genin’erne kalder deres lærere for Sensei, f.eks. Naruto der kalder Kakashi for Kakashi-sensei. Shikamaru har derimod et mere afslappet forhold til Asuma, så han benytter sig ikke så ofte af dette, som Naruto gør.
Sama – er den formelle version af San. Denne tiltaleform bruges primært i forbindelse med at tiltale personer der har meget højere rang end dig selv. I handels- og reklameverdenen kan denne tiltaleform bruges når man har med vigtige kunder at gøre. Den dukker også op når det gælder, at tale til eller om personer eller objekter, som man respekterer meget, såsom okyaku-sama (kunde) eller Tateishi-sama (en sten der er udhugget som en gud eller anden form for hellighed). Når man taler om religion, så tiltaler man ofte guder med et Sama bag på deres navn. Kristne japanere refererer f.eks. den kristne gud som Kami-sama, og Hidan har da også kaldt Jashin for Jashin-sama op til flere gange. Folk vil også sætte Sama på personers navne, hvis vedkommende har et særligt talent eller bliver betragtet som særligt attraktive, selvom denne brug kan være overdreven eller ironisk ment, såsom den måde de japanske medier bruger Leo-sama, som kælenavn til Leonardo DiCaprio. Endvidere kan Sama bruges til at udvise kraftig arrogance (eller stærk selvironi), som f.eks. benyttelsen af den mandlige form af jeg, ”ore” som ”ore-sama”. At referere sig selv med Sama er ekstremt egoistisk. Så kan du se, hvor stor betydning lige denne suffiks har.
På samme måde, som Chan er en version af San, så stammer Chama også fra Sama, typisk benyttet til en ældre person. Der er også det mindre brugte Tama, som er den mest barnlige form og typisk bruges af børn der tiltaler deres ældre søskende (såsom ”Onii-tama”, som betyder ”storebror”) eller andre de beundrer.
Atter er eksemplerne på brugen af Sama i Naruto mange. Det mest kendte eksempel er måske Kabuto’s brug af Orochimaru-sama, men ganske generelt bliver the Sannins jo kaldt Sama. Shizune kalder Tsunade for Tsunade-sama og Jiraiya bliver også kaldt Jiraiya-sama. Kagerne (altså lederne af ninjalandsbyerne, lad nu være med at lave sjov) bliver selvfølgelig kaldt Sama, såsom Hokage-sama eller Kazekage-sama, frem for deres rigtige navn, medmindre man er meget tæt på dem.
Dono – er brugt få gange i Naruto, men jeg vælger alligevel at tage den med. Groft oversat kan det betyde ”herre” eller ”mester”. Denne titel er ikke længere i brug i daglig tale, selvom den engang imellem stadig kan benyttes i skreven form i forretningsverdenen. Oprindeligt betød Dono residensen af aristokratiet, og det er ofte forbundet med samuraier der tiltaler deres herrer. Selvom det på engelsk ofte bliver oversat til ”Lord” eller ”Lady”, behøver det ikke nødvendigvis at have noget at gøre med nobilitet. Rettere kan det sammenlignes med ”milord” eller det franske ”monseigneur”. Dono er meget lig Sama, men sidstnævnte er rent faktisk mindre formelt og bærer ofte undertonerne af personlig affektion *host*kabuto*host*.
I Naruto bliver Kankuro enkelte gange kaldt Kankuro-dono, hvilket muligvis har noget at gøre med hans position i Kazekage familien.
Hime - er også kun brugt nogle få gange i Naruto, men jeg tager den med for ordens skyld. Det er ganske simpelt et suffiks der benyttes når man tiltaler en prinsesse. Som Sensei, så kan den godt stå for sig selv, men det allermest høflige vil være, at tilføje suffikset Sama og præfikset O (som vi vil høre mere om længere nede). Sætter man de tre sammen, så vil man få "Ohime sama".
Det eneste eksempel på Hime benyttet i Naruto er tilknyttet Tsunade. Når hun ikke lige bliver kaldt Hokage-sama, så er Tsunade-hime ikke helt ualmindeligt. Dette er fordi hun nedstammer fra Shodai Hokage, som jo er kendt for at være Konohagakure's grundlægger.
Indtil videre har vi snakket meget om suffikser (som står til sidst), men der eksisterer også høflighedspræfikser (som står i starten). Den som man oftest vil støde på er ”O”.
I Japan er ordene for familiemedlemmer bygget op med både et præfiks og et suffiks. Lad os tage en kendt én: Obaasan. Vi har ”O” i starten, ordet ”Baa”, som betyder bedstemor, og ”San”, som du jo godt ved hvad betyder, hvis du har læst noget af det fnidder jeg skrev længere oppe. Når man så siger Obaasan, så vil man dermed sige: ”ærede fru bedstemor”. Sådan fortsætter det med andre familiemedlemmer og man kan lege med hvordan man sætter det sammen, afhængigt af hvordan forholdene i familien er.
To eksempler fra Naruto er disse:
Naruto, der har et afslappet forhold til selv de strengeste gamle sataner, kalder Tsunade, en æret Sannin, for ”Tsunade-obaachan”. Det han har gjort er, at tage Tsunade’s navn og sætte det sammen med ordet ”obaachan”. Vi gør det samme som før og skiller ordet ad: ”O” som høflighedspræfiks, noget der er æret. ”Baa” som betyder ”bedstemor” og ”Chan”, som bruges til personer man typisk har personlig affektion til. ”Søde, ærede bedstemor Tsunade.” – det lyder kluntet på dansk, men på japansk fungerer det (heldigvis).
Det andet eksempel er Chiyo fra Sunagakure. Fordi hun er gammel krigsveteran og er meget respekteret i sin landsby, så bliver hun kaldt Chiyo-baasama. Altså navnet Chiyo, ordet ”baa” (bedstemor) og ”Sama” til at slutte af med, fordi hun er meget respekteret.
I Japan behøver en gammel dame ikke at være din egen bedstemor, for at du kan kalde hende således. Men hvis vi skal holde os væk fra de gamle damer og finde nogle andre eksempler, så kan vi tage lille Sasuke’s måde at kalde sin storebror Itachi for ”niisan”. Han kunne naturligvis have sagt ”oniisan”, men siden de har et nogenlunde afslappet forhold til hinanden, så er høflighedspræfikset ikke helt nødvendigt. Bemærk dog, at han stadig tilføjer ”San”.
Mht. ”storebror” (”oniisan”), så er det ikke altid det behøver være din egen storebror (eller storesøster, for den sags skyld). Sådan er det også med de andre ord for familiemedlemmer, men det kommer jo helt an på personers forhold til hinanden. Hvis de er tætte, så kan det godt tillade sig.
Konohamaru kalder jo, som bekendt, Naruto for ”Naruto-niichan” – ”den søde storebror Naruto”, fordi han ser op til ham. Ligeledes kaldte Haku Zabuza for ”Oniichan/san” (jeg husker det ikke præcist, så hæng mig ikke op på det) en enkelt gang, hvilket tydeligvis gør den stenhårde satan blød i knæene.
Her er en liste over resten af ordene for familiemedlemmer (vi bruger San som suffiks, bare for nemheds skyld):
Mor: Okaasan
Far: Otousan
Bedstefar: Ojiisan (her skal der trækkes i vokalen ved ”ii”)
Bedstemor: Obaasan (her skal der trækkes i vokalen ved ”aa”)
Onkel: Ojisan (her skal vokalen til gengæld IKKE trækkes)
Tante: Obasan (samme gælder her)
Storesøster: Oneesan (”nee” udtales som ”nææh”)
Storebror: Oniisan
Lillebror: Otouto*
Lillesøster: Imouto*
* Bemærk, at ordene for små søskende ikke kan bruges i sammenhæng med høflige tiltaleformer. Man kan da godt sige ”otouto” til sin lillebror, men så kalder man ham bare ”lillebror”.
Til allersidst kan jeg ligeså godt inkludere Deidara’s ”danna”. Deidara er virkelig et lille mareridt, for han kan tydeligvis godt lide ord, som ingen andre bruger.
Danna kan måske godt groft oversættes til ”mester”. Når Deidara siger ”Sasori no danna”, erkender han ham dermed som en stærkere mand og udviser sin respekt på den måde, på trods af sin drilagtige natur overfor ham.
Det regnes for almen høflighed og nogle steder bliver det taget meget alvorligt. Til gengæld bliver man set ned på, hvis man hæfter et suffiks på sit eget navn (f.eks. hvis Naruto kalder sig selv for Naruto-chan – altså er chan et suffiks) – det vil få én til at lyde barnlig eller endda forfængelig. De afhænger alle af forskellige former for status, som jeg vil forklare.
Her er de mest almindelige tiltaleformer, som man støder på:
Chan – bliver betragtet som en uformel version af San, typisk rettet mod børn og kvindelige familiemedlemmer. Det kan også benyttes til dyr, kærester, tætte venner og folk man har kendt siden barndommen. Det er typisk en suffiks der bruges til nogen man er meget glad for.
Særligt pigebørn får Chan suffikset, mens drengebørn har en større tilbøjelighed til at få Kun (selvom man sagtens også kan benytte Chan til drenge).
Chan kan meget vel betragtes som et feminint ord – altså bliver det benyttet mest af kvinder og til kvinder. Mænd vil normalt kalde ikke hinanden for Chan.
Hvis man vil have et eksempel på dette, så benytter Naruto på et tidspunkt Chan til Sasuke for at håne ham og provokere ham til kamp. Det svarer ca. til, at han sagde noget lig med: ”Du kan da bare komme an, lille søde Sasuke.”
Positive eksempler på Chan kan være, at Naruto kalder Sakura for Sakura-chan – han er (mere eller mindre) hemmeligt forelsket i hende, så han forsøger at charme sig lidt ind på hende på den måde.
Kun – skal man passe lidt på med, for det er den folk oftest kludrer med. Hovedsageligt er det benyttet på hankønsvæsner (enkelte gange bliver det også benyttet mod kvinder, men dette er sjældent, og personligt har jeg kun stødt på det én gang).
Det bliver benyttet af ældre der henvender sig til yngre, af mænd (og drenge) omkring samme alder, som henvender sig til hinanden og af alle der henvender sig til drengebørn. Piger *host*sakura*host* bruger nogle gange dette suffiks, når de henvender sig til drenge de har følelser for. Sædvanligvis afhænger det af de to personers forhold til hinanden.
I forretningsverdenen kan kvinder måske blive kaldt Kun af mænd med højere status. Kæledyr af hankøn kan også blive kaldt dette.
Når lærere henvender sig til mandlige elever, bruger de typisk Kun, mens kvindelige elever enten bliver kaldt Chan eller San.
En yngre person skal stort set aldrig kalde en mand der er ældre end én selv for Kun.
Selvom den yngre måske har højere status end den ældre, så er det nødvendigvis ikke en undskyldning til at gå rundt og kalde den laverestillede for Kun. Det kan enten komme til at lyde akavet eller direkte arrogant af den yngre person.
Kun er ikke et suffiks, som man traditionelt ville bruge til sit eget barn.
Kun bliver, ligesom San, regnet for almen høflighed, men det er ikke altid derfor det bliver benyttet. En person af højere status kan nemlig benytte det for at hævde sin position.
Lad os tage Orochimaru som eksempel, for han kalder jo stort set alt og alle med en penis for Kun. Selv når Sasuke ikke er til stede, så kalder Orochimaru ham hyppigt for Sasuke-kun, men det er altså ikke fordi han vil være høflig eller har følelser for ham. Det er nærmere sandheden, at Orochimaru føler sig mægtig nok til at markere sit territorium overfor de fleste – han er en mand der betragter sig selv som et finere individ, så der er ingen grund til at sige ”Kom her, Sasuke, din lille skid.”, når man stille og roligt kan hvisle hans navn og samtidig fortælle ham, hvor hans plads er i verden.
San – er den mest almindelige tiltaleform og er en respektfuld titel. Den benyttes både til fornavne og efternavne, kvinder og mænd. San kan bedst sammenlignes ”Hr.” og ”Fru/Frøken” og er også oftest oversat sådan.
San kan også hæftes til en persons profession, hvis man nu f.eks. ikke kender vedkommendes navn. Et eksempel kan være nikuya-san (slagter + san), altså Hr. Slagter.
Dette suffiks kan benyttes i forbindelse med firmaer og lignende. For eksempel kan en butik tilhørende et firma kaldet Kojima Denki, godt kaldes ”Kojima Denki-san” af et andet nærliggende firma. Dette kan f.eks. ses på små kort i japanske telefonbøger eller på forretningskort, hvor navne på omkringliggende firmaer har et San på sig.
Selvom det ikke er for høflighedens skyld, så kan man godt bruge San til dyr eller endda madprodukter. For eksempel kan en tam kanin godt kaldes usagi-san, og fisk benyttet i madlavning kaldes sakana-san, men siden Hr. Kanin og Fru Fisk ikke ligefrem lyder som en voksen måde at tale på, bør det undgås i høflig tale.
Eksemplerne på San benyttet i Naruto er mange, men et interessant eksempel kan være Rock Lee. Han kalder Sakura for Sakura-san, men Tenten bliver bare kaldt Tenten. Det er der en grund til: Tenten er hans holdkammerat og han har kendt hende i lang tid. Sakura er derimod en person, som han er åbenlyst forelsket i, og derfor vil han gerne have, at forholdene imellem dem er respektfulde. Han vil altså gerne virke som en høflig mand når han tiltaler hende og tør bestemt ikke at benytte sig af Naruto’s mere direkte fremgangsmåde og bruge Chan.
Sensei – bruges når man tiltaler lærere, udøvere af professioner såsom læge, advokat, politiker eller andre former for autoritetsfigurer. Det bliver brugt for at udvise respekt til et menneske der har opnået et vist niveau inde for sin profession. For eksempel kan japanske manga fans godt referere til manga kunstnere som Sensei, såsom Kishimoto-sensei når man taler om Masashi Kishimoto. Det kan også benyttes i sammenhæng med andre typer kunstnere, såsom forfattere, musikere, malere osv.
Sensei kan ligeledes bruges til andre personer man ser op til, såsom politiske figurer eller religiøse ledere.
Senpai benyttes typisk på samme måde, selvom Senpai oftere benyttes i forbindelse med ældre kollegaer, studenter eller former for mentorer. Både Sensei og Senpai kan bruges som enkeltstående ord – altså behøver de ikke at blive hæftet på et navn, ligesom man godt kan kalde en læge for ”doctor” på engelsk.
For ordens skyld kan jeg godt nævne, at Kohai er det modsatte af en Senpai, men det er ikke et ord du alt for ofte vil støde på, da man ikke bruger det når man tiltaler nogen. Man kan altså ikke sige Naruto-kohai, og hvis man bare kalder ham ”kohai”, så svarer det til at kalde en elev for ”elev”, hvilket er ret uhøfligt.
Eksempler på Sensei er der også mange af i Naruto, og de fleste af Genin’erne kalder deres lærere for Sensei, f.eks. Naruto der kalder Kakashi for Kakashi-sensei. Shikamaru har derimod et mere afslappet forhold til Asuma, så han benytter sig ikke så ofte af dette, som Naruto gør.
Sama – er den formelle version af San. Denne tiltaleform bruges primært i forbindelse med at tiltale personer der har meget højere rang end dig selv. I handels- og reklameverdenen kan denne tiltaleform bruges når man har med vigtige kunder at gøre. Den dukker også op når det gælder, at tale til eller om personer eller objekter, som man respekterer meget, såsom okyaku-sama (kunde) eller Tateishi-sama (en sten der er udhugget som en gud eller anden form for hellighed). Når man taler om religion, så tiltaler man ofte guder med et Sama bag på deres navn. Kristne japanere refererer f.eks. den kristne gud som Kami-sama, og Hidan har da også kaldt Jashin for Jashin-sama op til flere gange. Folk vil også sætte Sama på personers navne, hvis vedkommende har et særligt talent eller bliver betragtet som særligt attraktive, selvom denne brug kan være overdreven eller ironisk ment, såsom den måde de japanske medier bruger Leo-sama, som kælenavn til Leonardo DiCaprio. Endvidere kan Sama bruges til at udvise kraftig arrogance (eller stærk selvironi), som f.eks. benyttelsen af den mandlige form af jeg, ”ore” som ”ore-sama”. At referere sig selv med Sama er ekstremt egoistisk. Så kan du se, hvor stor betydning lige denne suffiks har.
På samme måde, som Chan er en version af San, så stammer Chama også fra Sama, typisk benyttet til en ældre person. Der er også det mindre brugte Tama, som er den mest barnlige form og typisk bruges af børn der tiltaler deres ældre søskende (såsom ”Onii-tama”, som betyder ”storebror”) eller andre de beundrer.
Atter er eksemplerne på brugen af Sama i Naruto mange. Det mest kendte eksempel er måske Kabuto’s brug af Orochimaru-sama, men ganske generelt bliver the Sannins jo kaldt Sama. Shizune kalder Tsunade for Tsunade-sama og Jiraiya bliver også kaldt Jiraiya-sama. Kagerne (altså lederne af ninjalandsbyerne, lad nu være med at lave sjov) bliver selvfølgelig kaldt Sama, såsom Hokage-sama eller Kazekage-sama, frem for deres rigtige navn, medmindre man er meget tæt på dem.
Dono – er brugt få gange i Naruto, men jeg vælger alligevel at tage den med. Groft oversat kan det betyde ”herre” eller ”mester”. Denne titel er ikke længere i brug i daglig tale, selvom den engang imellem stadig kan benyttes i skreven form i forretningsverdenen. Oprindeligt betød Dono residensen af aristokratiet, og det er ofte forbundet med samuraier der tiltaler deres herrer. Selvom det på engelsk ofte bliver oversat til ”Lord” eller ”Lady”, behøver det ikke nødvendigvis at have noget at gøre med nobilitet. Rettere kan det sammenlignes med ”milord” eller det franske ”monseigneur”. Dono er meget lig Sama, men sidstnævnte er rent faktisk mindre formelt og bærer ofte undertonerne af personlig affektion *host*kabuto*host*.
I Naruto bliver Kankuro enkelte gange kaldt Kankuro-dono, hvilket muligvis har noget at gøre med hans position i Kazekage familien.
Hime - er også kun brugt nogle få gange i Naruto, men jeg tager den med for ordens skyld. Det er ganske simpelt et suffiks der benyttes når man tiltaler en prinsesse. Som Sensei, så kan den godt stå for sig selv, men det allermest høflige vil være, at tilføje suffikset Sama og præfikset O (som vi vil høre mere om længere nede). Sætter man de tre sammen, så vil man få "Ohime sama".
Det eneste eksempel på Hime benyttet i Naruto er tilknyttet Tsunade. Når hun ikke lige bliver kaldt Hokage-sama, så er Tsunade-hime ikke helt ualmindeligt. Dette er fordi hun nedstammer fra Shodai Hokage, som jo er kendt for at være Konohagakure's grundlægger.
Indtil videre har vi snakket meget om suffikser (som står til sidst), men der eksisterer også høflighedspræfikser (som står i starten). Den som man oftest vil støde på er ”O”.
I Japan er ordene for familiemedlemmer bygget op med både et præfiks og et suffiks. Lad os tage en kendt én: Obaasan. Vi har ”O” i starten, ordet ”Baa”, som betyder bedstemor, og ”San”, som du jo godt ved hvad betyder, hvis du har læst noget af det fnidder jeg skrev længere oppe. Når man så siger Obaasan, så vil man dermed sige: ”ærede fru bedstemor”. Sådan fortsætter det med andre familiemedlemmer og man kan lege med hvordan man sætter det sammen, afhængigt af hvordan forholdene i familien er.
To eksempler fra Naruto er disse:
Naruto, der har et afslappet forhold til selv de strengeste gamle sataner, kalder Tsunade, en æret Sannin, for ”Tsunade-obaachan”. Det han har gjort er, at tage Tsunade’s navn og sætte det sammen med ordet ”obaachan”. Vi gør det samme som før og skiller ordet ad: ”O” som høflighedspræfiks, noget der er æret. ”Baa” som betyder ”bedstemor” og ”Chan”, som bruges til personer man typisk har personlig affektion til. ”Søde, ærede bedstemor Tsunade.” – det lyder kluntet på dansk, men på japansk fungerer det (heldigvis).
Det andet eksempel er Chiyo fra Sunagakure. Fordi hun er gammel krigsveteran og er meget respekteret i sin landsby, så bliver hun kaldt Chiyo-baasama. Altså navnet Chiyo, ordet ”baa” (bedstemor) og ”Sama” til at slutte af med, fordi hun er meget respekteret.
I Japan behøver en gammel dame ikke at være din egen bedstemor, for at du kan kalde hende således. Men hvis vi skal holde os væk fra de gamle damer og finde nogle andre eksempler, så kan vi tage lille Sasuke’s måde at kalde sin storebror Itachi for ”niisan”. Han kunne naturligvis have sagt ”oniisan”, men siden de har et nogenlunde afslappet forhold til hinanden, så er høflighedspræfikset ikke helt nødvendigt. Bemærk dog, at han stadig tilføjer ”San”.
Mht. ”storebror” (”oniisan”), så er det ikke altid det behøver være din egen storebror (eller storesøster, for den sags skyld). Sådan er det også med de andre ord for familiemedlemmer, men det kommer jo helt an på personers forhold til hinanden. Hvis de er tætte, så kan det godt tillade sig.
Konohamaru kalder jo, som bekendt, Naruto for ”Naruto-niichan” – ”den søde storebror Naruto”, fordi han ser op til ham. Ligeledes kaldte Haku Zabuza for ”Oniichan/san” (jeg husker det ikke præcist, så hæng mig ikke op på det) en enkelt gang, hvilket tydeligvis gør den stenhårde satan blød i knæene.
Her er en liste over resten af ordene for familiemedlemmer (vi bruger San som suffiks, bare for nemheds skyld):
Mor: Okaasan
Far: Otousan
Bedstefar: Ojiisan (her skal der trækkes i vokalen ved ”ii”)
Bedstemor: Obaasan (her skal der trækkes i vokalen ved ”aa”)
Onkel: Ojisan (her skal vokalen til gengæld IKKE trækkes)
Tante: Obasan (samme gælder her)
Storesøster: Oneesan (”nee” udtales som ”nææh”)
Storebror: Oniisan
Lillebror: Otouto*
Lillesøster: Imouto*
* Bemærk, at ordene for små søskende ikke kan bruges i sammenhæng med høflige tiltaleformer. Man kan da godt sige ”otouto” til sin lillebror, men så kalder man ham bare ”lillebror”.
Til allersidst kan jeg ligeså godt inkludere Deidara’s ”danna”. Deidara er virkelig et lille mareridt, for han kan tydeligvis godt lide ord, som ingen andre bruger.
Danna kan måske godt groft oversættes til ”mester”. Når Deidara siger ”Sasori no danna”, erkender han ham dermed som en stærkere mand og udviser sin respekt på den måde, på trods af sin drilagtige natur overfor ham.
