Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 7, 2008 22:48:01 GMT 1
Eftermiddagens mission havde været forholdsvis simpel - siden Tea Country ikke havde sin egen Hidden Village, så havde de jo med at hyre nins fra Fire Country. Og ærlig talt var nogle af missionerne jo lidt lettere end dét Katsurou var vant til. Men Tea Country havde bedt om en Jounin til opgaven, og en Jounin fik de da også, siden der var stærk mulighed for overfald. Dette fik man altid at vide, men Katsurou havde en god vane med at kunne bevæge sig uset, uhørt, ubemærket af alle. Det var en særlig kvalitet, som ikke var medfødt. Hans røde hår fik ham til at stå ud, så han havde lært, hvordan man skulle undgå opmærksomhed.
Et dokument skulle bringes fra Tea Country og længere nordpå, hvorefter et tilsvarende dokument skulle bringes tilbage. Hent pinden, vovse. Sådan noget kunne ganske vist klares med fugle, men det var åbenbart for vigtigt. Fugle kunne jo skydes ned. Alligevel var missionen simpel. Katsurou havde ikke mødt skyggen af modstand, så han følte sig næsten overbetalt. Nu hvor han var færdig med sin mission, så kunne han godt få lidt tid til at udforske dette land lidt. Noget sagde ham, at der ikke havde været aktivitet på O'uzu Øen længe. Når der ikke var konkurrencetid, så var det åbenbart ret fredeligt.
Siddende på en kampesten, så nød han sine omgivelsers stilhed.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 7, 2008 23:10:43 GMT 1
Hvorfor blev han ved? Hvorfor blev Hidan ved med at tage ordre, fra sin åndsvage partner, som han abselut ikke nærrede nogen respekt for? Den idiotiske gamle lorte zombie. Hvor havde Hidan dog lyst til at hakke ham i små stykker, og ofre ham til Jashin. Fjolset var jo ikke ligefrem udødeligt. Måske en zombie, men han havde stadig sine hjerter. Hidan gik med tunge skridt, og alligevel temmelig hurtige. Det var gået op for ham, at den lange tur, som Kakuzu havde bedt ham om at tage her ud, ikke var andet end et forsøg på at slippe af med ham, og få ham til at fare vild. Nok fik Kakuzu sin fred for Hidan, men Hidan fik sandelig også sin fred, plus lidt ny groet had, til Kakuzu.
"Forbandet lorte, idiotiske fucking idiot, af en fucking nar.." Mumlede Hidan for sig selv, som han gik hen af jorden. Han bar ikke engang sin le på ryggen, men slæpte den hen af jorden, så der blev dannet en lang stripe i jorden efter ham. Hans Akatsuki kappe flagrede bag ham, imens Jashin tagnet på hans nøgne bryst, dinglede protesterrende frem og tilbage.
Hidan lagde overhovedet ikke mærke til Katsurou som sad på sin sten, idet Hidan nærmest stormede forbi ham. Det eneste Hidan havde i tankerne lige nu, var at finde Kakuzu, og slå ham virkelig, virkelig hårdt, i sit grimme ansigt.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 8, 2008 15:30:24 GMT 1
Katsurou stivnede. Nok var Hidan ikke specielt opmærksom på sine omgivelser, men det var Jouninen bestemt, fordi han konstant følte sig sårbar. De sorte og røde farver signalerede, hvilken organisation Hidan tilhørte. Katsurou havde læst om et par stykker - visse medlemmer var blevet identificerede, såsom Uchiha Itachi og Hoshigaki Kisame, men denne her... ham havde han intet navn på, og vidste dermed ikke hvilke slags evner han kunne have.
Øjeblikkeligt, så sænkede Katsurou sig, pressede sig mod klippeblokken og gled forsigtigt, men hurtigt, bort fra Hidan's retning. Spørgsmålet var, hvad pokker han skulle stille op med ham. Det var farligt at bekæmpe en Akatsuki selv, specielt hvis man ikke vidste hvad han kunne. Og de rejste for det meste to og to, så selv hvis han skulle være så heldig at få denne her nedlagt, så ville han måske selv være i fare alligevel? Men han kunne ikke lade ham gå. Hans pligter forbød ham det.
Katsurou synkede en klump, holdt stædigt øjnene på Hidan. Den bandende mand havde nu ryggen til ham, gik da temmelig hastigt, mens han var i sine egne tanker. Så snart han kunne komme til det, så hev Katsurou en kunai frem og kylede den efter fjenden. Afstanden var god nok til, at han kunne smide den kort og præcist, med en masse kraft. Han sigtede efter Hidan's nakke... hvis den blev ramt, så ville den blive gennemboret... og dermed dræbe ham... troede Katsu da.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 8, 2008 15:45:33 GMT 1
Hidan stoppede brat op, da han mærkede en smerte i sin nakke. Han havde virkelig ikke været opmærksom på hvad der skete omkring ham, så det kom som en overraskelse for ham, at han pludselig blev angrebet. Hidan kunne tydeligt mærke, hvordan noget af det røde blod så småt begyndte at sive ned af hans nakke, ind under kappen, og videre ned over hans nøgne ryk. Også den smerte, som nærmest fik Hidan til at klynke i glæde. Hvis den havde været endnu mere, så var han sikkert også blevet tændt af smerten.
Hidan tog sin frie hånd om i sin nakke, og trak kunai'en ud.
"Åhh.. Fuuck, det gør .. ondt." Mumlede han, imens han hev den ud. Han så lidt på den, inden han lod den dumpe til jorden. Hidan hev sin le op af den jord, som den havde begravede sine spidser i, og vendte sig om, for at finde ud af hvad der havde angrebet ham. Hidan blinkede en ekstra gang, som om han troede han havde set syner. Var det det og intet andet, som havde angrebet? Det var jo direkte kært. Det fik Hidan's hvide tænder frem, i et frydene grin.
"Du tror ikke seriøst, at en fucking lille mide som dig kan gøre det af med mig?" Hvæsede Hidan, med en underlig tilfreds undertone. Kun kort efter, kylede Hidan pludseligt sin le efter Katsurou, i et håb om at gennemborde hans bryst.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 8, 2008 16:38:32 GMT 1
Hvadi... ?
Havde han ramt forkert? Var han så uvant med at dræbe, at han ikke engang kunne finde ud af det mere? Hans hjerte havde sprunget et slag over, idet han havde kylet den kunai. Det havde taget styrke at smide den fra sig, styrke til at dræbe. Han hadede det virkelig, og nu var alt dette pludselig til ingen nytte!?
Katsurou klemte øjnene lidt sammen, idet Hidan blot trak den ud og brokkede sig, som var han blevet stukket af en bi og intet andet... Katsu kunne ikke have ramt forkert... fra denne afstand var det et perfekt kast - det kunne have udryddet den lille Akatsuki. Men han fik jo ikke lov til at stirre særligt længe, for der kom jo en le flyvende mod ham - tingen var ret så unik, måtte Katsurou bemærke, selvom han måtte rykke sig, for ikke at blive ramt. Tre klinger, det havde han aldrig nogensinde set før. Gad vide om det overhovedet var praktisk?
Klippeblokken ydede ham beskyttelse. Han behøvede blot at læne sig tilbage og lade sig falde, for at gøre noget kvikt nok til at kunne undgå slaget... men han kunne høre, at sten blev hakket nådesløst, idet klingerne ramte.
Katsurou kunne ikke lide enorme, eksplosive angreb. Han foretrak stilhedens luskede metoder, men lige nu var der intet andet at gøre. Der var ingen grund til at besvare Hidan's spørgsmål når han alligevel skulle dø. Endnu en kunai blev smidt efter ham, men denne havde en exploding tag fæstet på sig, altimens Katsurou blev bag klippeblokken og lod tingene gå sin gang. Denne gang ville Hidan dø. Med sikkerhed.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 8, 2008 17:05:28 GMT 1
Idet Hidan hørte sine klinger, begrave sig protesterrende i de store sten, tog det ham ikke mange sekunder at hive den tilbage til hans hånd. Han tog et solidt greb omkring den, imens han banede lidt over at han ikke havde ramt. Hidan så irriterret frem for sig. Han undrede sig lidt over hvor Katsurou var blevet af. Var fjolset stukket af? Det kunne ikke passe at han allerede havde regnet ud, at man ikke kunne skade Hidan.
Der gik dog ikke lang tid, før Hidan så endnu en kunai tordne imod ham. Han var dog mere opmærksom på angreb denne gang, så han brugte sin le til at blockere for kunai'en med. Den faldt til jorden foran ham, for kort efter at eksplodere, hvilket resulteret i at Hidan blev gemt væk i en støv sky. Det irriterret ham egentlig, men han blev ståene, og ventede på at støvet lagde sig. Stadig kunne han ikke se Katsurou. Hvor var det fjols?
"Kom frem, din forbandet lille Jounin!" Hvæsede Hidan irriterret, i et håb om at Katsurou var dum nok til at komme ud af sit skjul.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 8, 2008 18:26:25 GMT 1
Forbandet... skulle han nu være seriøs mod denne fyr eller skulle han tage chancen og stikke af? Han kunne sagtens gøre det. Hvis han kunne nå frem til hængebroen, så var det stort set hans redning. Han kunne jo kappe snorene over og forhindre Hidan i at følge med. Men ville han stikke af? Katsurou bed tænderne sammen. Hvordan kunne Hidan stadig være i live!? Det var jo som om han slet ikke modtog angrebene overhovedet! Det var ét eller andet trick, det måtte han regne med. En sær, Akatsuki-evne, som gjorde at han ikke kunne blive skadet... men han kunne føle smerte.
På trods af Hidan's hånlige tilråb, så gik Katsurou ikke i panik. Han blev siddende bag klippeblokken i de nødvendige sekunder, for at kunne placere og kategorisere sin fjende. Svær at skade. Føler smerte. Var tydeligvis hidsig, bandede frygtelig meget. Oplysningerne, som Hidan gav fra sig, var få, men i øjeblikket var de alt hvad Katsurou havde brug for. Han måtte ramme Hidan i et virkelig vitalt sted, før han kunne gøre det af med ham.
Efter de få sekunder var gået, så stormede en rødhåret skikkelse frem bag klippeblokken, parat med en kunai i hånden. Han holdt øje med leen, men kastede øjeblikkeligt kunai'en fra sig, sigtende efter punktet mellem hans øjne. Så snart Hidan ville undvige, så ville han gå efter leen for at afvæbne ham.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 8, 2008 18:36:12 GMT 1
Hidan lagde sin vægt over på det ene ben, imens han ventede på at Katsurou skulle komme frem. Han havde godt en fornemmelse af hvor han befandt sig, men Hidan ville hellere se Katsurou komme med et dumt træk, end selv at komme med et. Man kunne nemt kalde Hidan for lettere overmodig, måske endda svag, grundet hans evner, men tålmodighed, havde han massere af. Så han ventede.
Hidan's blik blev fastløst på Katsurou, idet han så ham storme frem endnu engang. Han så en smule overrasket på ham, og skulle til at kyle sin le afsted igen, men da der endnu engang kom en kunai imod Hidan, hoppede han istedet til siden, for at undvigen den. Inden Hidan overhovedet landet på jorden igen, blev hans le endnu engang kylet afsted, denne gang imod Katsurou's ben.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 8, 2008 20:09:20 GMT 1
Til først ramte leen jo ikke helt perfekt... en spids fra en klinge borede sig blidt ind i Katsurou's ben, men fordi han var ved at løbe, så snublede han åbenbart ind i flere klinger ganske af sig selv. Benet blev gennemboret godt og grundigt, så det ud til, og selvom han reagerede ved at bide tænderne sammen og stønne, så kastede han sig alligevel fremad for at trække leen med sig. Den nåede kun halvanden meter væk før...
PUF!
Katsurou var forsvundet.
"Det må du undskylde." lød en stemme bag Hidan, der ganske let var gået i fælden. Brugen af Kage Bunshins havde været let i denne omgang og havde givet Katsurou muligheden for at komme helt tæt på. Han hadede virkelig at gøre dette, men der var ingen vej udenom. Der gik kun et enkelt sekund efter Katsu havde undskyldet, at han endnu engang borede en kunai gennem Hidan's nakke, gennem samme sår som han før havde ramt. Denne gang sørgede han bare for at være grundig, ordentlig. Han hakkede det skarpe metal så hårdt igennem ham, at spidsen røg ud gennem hans hals. Katsurou pressede, ville se mere af spidsen komme ud... indtil han kunne hive kunai'en helt igennem. Han havde sørget for at binde wire for enden af den, så han kunne holde Hidan, lidt ligesom med en hundesnor. Nu kunne der ikke gå længe før han døde, men han ville høre hans sidste smerteskrig inden han gjorde det...
|
|
|
Post by Hidan on Oct 8, 2008 20:44:07 GMT 1
Hidan's lyserøde øjne, blev større, idet han hørte Katsurou bag sig, og bushinen var forsvundet foran ham. Han så forvirret frem for sig, inden den behagelige følelse af smerte endnu engang indtog hans hals. Hidan lod endda sig selv nyde det et øjeblik. Han syntes det var næsten kært at Katsurou var dum nok til at tro at det ville gøre det af med Hidan, men idioten vidste jo ikke bedre. Hidan's øjenlåg blev tunge i det, og han kom med et tilfred støn.
"Fuck ja.." Hviskede han tilfreds, inden han pludseligt hev sin le til sig igen. Hidan tog sig overhovedet ikke af blodet som løb ned over hans foreheadprotector, jashin tegn, og bryst. Han vendte sig temmelig brat, uden at tage sig af kunai'en som sad i hans hals, og hakkede endnu engang leen imod Katsurou. Denne gang slap Hidan den dog ikke, men hamrede den bare imod Katsurou's side.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 9, 2008 19:48:46 GMT 1
Og denne gang, så formåede Hidan rent faktisk at ramme den ægte vare.
Katsurou's hjerte begyndte for alvor at sætte rytmen op. Hvad var det der foregik? Var dette én eller anden syg form for genjutsu eller hvad? Det blev det næsten nødt til at være! Intet menneske kunne overleve sådan et sår, intet menneske overhovedet! Katsurou havde påført noget dræbende... han kunne endda se, mærke, lugte blodet der sprøjtede og begyndte at dryppe nedad Hidan.
Det var kun skræk og instinkt der fik ham til at rykke sig, idet leen kom imod ham igen. Denne gang havde Katsu bare ikke været kvik nok, stadig chokeret af Akatsukiens sejlivethed. Selvom han strøg til siden, så snittede leens spidser ham alligevel. De lavede et overfladisk sår der formåede at vække ham igen, parat til kamp, men ikke længere sikker på hvad pokker han skulle gøre. Kunai'en var stadig fæstnet i Hidan's hals, så han holdt fast i det stykke wire, for at trække ham tættere til sig. Hvis han var heldig, så kunne han hindre ham i at lave de store, flydende bevægelser, som det krævede for at kunne benytte leen. Han havde naturligvis ingen anelse om, hvad leens sande formål var.
"Hvad er du!?" gispede han forfærdet, men kunne ikke udelukke en vanvittig fascination af den måde Hidan havde sukket på.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 10, 2008 0:03:53 GMT 1
Hidan ærgede sig en smule over at Katsurou kun blev snittet. Faktisk, ærgede han sig temmelig meget over det. En lille bitte blod dråbe var nok til at starte et ritual, men Katsurou ville åbenbart hellere lege med ilden. Den smule blod som endte på leen, størkede ihvertfald for hurtigt til at man kunne nå at gøre noget ved det. Og nu, vovede Katsurou endda at komme helt tæt på, så Hidan ikke kunne komme til at svinge sin le ordentlig. Han så på Katsurou med sammenknebne øje. Dumme unge. Det var det eneste han kunne tænke om Katsurou lige nu.
Hidan lagde pludselig en finger, på spidsen af den kunai, som sad tværs igennem hans hals. Han trykkede på den, for at hive den ud igen. Endnu engang kom det et tilfreds støn og hvisken over smerten fra kunai'en. Han rakte den derefter til Katsurou igen.
"Stik mig. Hvor end du vil." Svarede han bare. Hidan var efterhånden ved at blive en smule opstemt, over alt den smerte som var ved at blive påført ham. At lege nålepude lidt, var måske ikke så slemt. Han skulle nok slå igen.. På et eller andet tidspunkt.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 10, 2008 19:21:15 GMT 1
Hvad var dette? Hvad var dette for en Shinigami, som Katsurou havde fået fat i ? Han kunne høre blodet ruse i sine ører, mens hjertet hamrede ulideligt... Hidan's opstemte humør havde øjeblikkeligt smittet af, og han vidste, at det ville være idiotisk af ham at stikke af nu. Selvom han havde enhver mulig chance til at gøre det.
Hidan havde blot trukket kunai'en ud, som havde det været et insekt. Det fik Katsurou til at ryste. Han havde fundet en mand der øjensynligt ikke kunne dø. Katsurou kunne end ikke tænke. Han fulgte bare sine følelser, tog imod kunai'en og glemte den kappe, som Hidan nu bar. Kappen, som hans landsby havde svoret fjendskab mod. Selvom det ikke var fuldt ud med vilje, så pressede Katsurou sit lår mellem Hidan's ben. Lige nu var det kun fordi han ville have ham tættere på, sørge for at han ikke gik nogle vegne. Den frie hånd tog hårdt fat i de hvide nakkehår.
"Hvad er dit navn?" hviskede han intenst, inden han lod kunai'ens spids skære sig forbi hans ribben, glide let over huden, trænge lidt ind og strejfe knoglerne, åh, de vidunderlige knogler der gav en så syngende lyd fra sig, når de kom i kontakt med det kolde metal.
|
|
|
Post by Hidan on Oct 10, 2008 21:48:38 GMT 1
Hidan så lidt på Katsurou med et selvsikkert smil, indtil han begyndte at grave kunai'en ind i ham igen. Hidan lod sin underkæbe falde en smule, for at gøre plads til endnu et tilfreds støn. Hidan tog fat omkring Katsurou's håndled, for at sikre sig at han ikke bare stoppede lige med det samme. Han ville bestemt ikke have at han hev kunai'en ud, sådan lige med det samme. Tvært imod.
Da Katsurou endnu engang begyndte at tale, kom Hidan mere ud af sin trance, som var grundet alt den behagelige smerte. Han så på Katsurou igen, med et mere fast blik.
".. Det rager sgu da ikke dig." Svarede Hidan bare hurtigt. Han glemte sit greb omkring Katsurou's håndled en smule, for at sikre sig at han ikke bare stak af fra ham.
|
|
Katsurou
Jounin.
Admin bitch
The healthy man does not torture others - generally it is the tortured who turn into torturers.
Posts: 2,696
|
Post by Katsurou on Oct 10, 2008 21:56:10 GMT 1
Katsurou brød sig bestemt ikke om, at Hidan bandede på den måde. Det gjorde ham altid en anelse urolig med sådanne aggressive typer i nærheden, men fascinationen dækkede over den. Der var for meget af den og den overvældede ham, gjorde ham vild og blodtørstig. Der var ingen vrede eller vold at finde i ham - på en sær vis var det blot en intens passion, som han lod herske. Hans bevægelser var ikke en daskende vildkats, men rettere noget som en... en trane. Ja, en dansende trane.
Hvorfor ville Hidan ikke lade ham danse med sig?
"Shinigami..." hviskede han, desperat, halvvejs skuffet. "Hvordan kan jeg sætte pris på et kunstværk jeg ikke kender navnet på?" Kunai'en blev sluppet. Katsurou var dybt ligeglad med, at hans håndled stadig var låst fast. Han vrikkede sig ud, ganske voldsomt, forlod sin tranedans i et øjeblik... inden han sænkede sig hurtigt og trak i den snor, som var fæstnet til Hidan's le. For at være sikker på, at kunstværket ikke slap væk, så tog Katsurou nådesløst fat i leen. Han holdt med begge hænder ved klingerne og pressede pludselig fremad mod Hidan's mave. Han brugte alle kræfter han havde i sig for at hugge ham ind mod klippeblokken. Allerede nu stolede Katsu på, at der ikke ville ske ham noget, på trods af punkterede organer og ødelagt væv. Der lød en tilfredsstillende knasen, idet klingerne borede sig ind mod sten.
|
|