Whatcha gonna do?

[Hidan]

Hidan så et øjeblik forvirret på Katsurou, idet han kaldte ham for et kundstværk. Det gav overhovedet ikke nogen mening, nogen steder i Hidan's hoved. Han var da ikke et billed man hang op på en væk? Hidan var mildt sagt, pænt forvirret over hvad det var som Katsurou lige havde sagt.
Han skulle lige til at spørger hvad han havde gang i, men nåede det ikke, før han pludselig blev neglet til klippe væggen, med sin egen le.

".. Hvad helved mener du med kunstværk?!" Udbrød Hidan, tydeligvis lideglad med at han lige var blevet hængt op, med sin le tværs igennem sin mave. Han sænkede sig en smule, lod sine muskler slappe af. Han tillod sig selv at nyde smerten, imens han ventede på et svar, men den ventene tavshed blev dog hurtigt afbrudt.

"Du ved godt at du er en fucking idiot, ikk'?" Spurgte Hidan pludselig, inden hans selvsikre, lettere psykopatiske smil endnu engang kom frem på hans læber. Han slikkede sig kort over en hjørnetand i fryd, inden han sank sit hoved, stadig med smilet på sine læber.

[Katsurou]

Katsurou smilte skævt.
"Et ubehøvlet kunstværk. Hvad har fået dig til at bande så meget?" hviskede han, inden han lod læberne søge mod Hidan's hals. Han måtte have så meget ud af ham som muligt, og det skulle ske så hurtigt som muligt. Sædvanligvis kunne han godt lide at bruge lang tid med sine projekter, men hvis man skulle sammenligne dette med sex, så var dette rent faktisk et hurtigt knald. Kort, intenst, men ikke helt voldeligt, selvom det kunne se sådan ud for beskuere, gud forbyde det, hvis der var nogle.
Sandheden var, at Katsu ikke var på egen base. Han var med en eftersøgt fjende med en uforudsigelig opførsel, og denne kunne ikke lige umiddelbart besejres. Hvis han skulle slippe Trangen løs, så skulle det ske kvikt.

"Du er et kunstværk der sætter pris på livet... skønheden oser ud af dig, selvom den er barbarisk. Du er... vild... du er... som en tiger. En sindssyg tiger. Hvorfor giver du mig ikke dit navn? Jeg sladrer til ingen... jeg vil bare vide det, Shinigami."

Få sekunder efter denne hvisken, så bed han ved den sene, der forbandt Hidan's hals og hans skulder. Det var ikke kun et nap, men virkelig et hårdt bid der skulle drage blod.
Med fingrene på sin højre hånd, så begyndte Katsurou pludselig at rive systemtatisk i den hud han havde revet hul på med kunaien. Fingerspidserne pressede sig ind og søgte efter knoglerne, gnubbede hårdt og med desperat hunger.

[Hidan]

Hidan's ene fod, midste sit fæstne. Det var ikke ret længe, og han fandt hurtigt støtte igen, men det var nok til at der kom et lille ryk fra ham, og man kunne høre hans Jashin tegn, slå imod metallet på hans forheadprotector. De var begge to tæmmelig indsmurt i blod, men det bekymrede ikke rigtigt Hidan.

"Fuck yearh.." Kom det stønnene fra Hidan, idet Katsurou endnu engang begyndte at prikke til hans smerte. Der kom endda et tilfreds støn, noget kort tid efter. Der var dog noget som irriterret Hidan. At han ikke kunne dele denne smerte med Katsurou.

"..Fint, din fucking lille Konoha luder.. Det er Hidan." Svarede Hidan endelig, en smule sammenbidt. Man kunne dog tydeligt høre på hans stemme at han virkelig nød den smerte. Om han var ved at blive ophidset over den, var dog ikke rigtig til at sige.

[Katsurou]

"Hidan..." gentog han bekræftende.
Dette navn ville han huske, selvom det kun skulle være et såkaldt "engangsknald". Han insisterede på at huske alle sine projekter, uanset hvor ubehøvlede de måtte være. Hvordan mon han holdt sig i live, denne lille Akatsuki? Det var måske for farligt at grave i det. Katsurou ville ikke distrahere ham. Han var ikke længere på misson - han havde kastet det hele ombord for at kunne udforske og tæmme dette sjældne dyr. Hvis han begyndte at finde ud af, hvordan pokker alting fungerede, så ville han koncentrere sig om det forkerte. Det væsentlige var ikke teknikken - det var selve værket.

"Jeg vil huske dig." lovede han blot, smilte tilfreds idet han kunne mærke blod mod sine tænder. På en dyrisk vis, så begyndte han at gnave i Hidan's hals, listede sine fingre dybere ind under hans hud.

"Men lad være med at kalde mig sådan noget." advarede han, lod fingrene glide lidt ud igen, inden han lod dem presse ind igen... han følte sine negle skrabe mod Hidan's levende kød, elskede fornemmelsen af det varme blod strømme udover sig. Hver gang han pressede fingrene frem, så krøb de dybere ind, og forsøgte endda at komme mellem ribbenene.
Tungen begyndte at slikke blodet af, hvor han havde dannet et hul i halsen.

[Hidan]

Hidan kom pludselig med et mere tilfreds støn. Han havde næsten lyst til at skrige, af ren og skær behag, men han gjorde det ikke. Han lagde bare sit hoved lidt tilbage, inden han tog fat i Katsurou's nakke. Han trak ham en smule tættere på, så han kunne komme til at ligge sin kind imod hans. Han lod et kort støn undslippe sin mund igen, idet Katsurou trak sine fingre ud.

".. Tving mig, din idiot." Svarede Hidan bare hviskene, inden han bed fast i Katsurou's øre. Han bordere virkelig sine hænder ned i hans nakke, og bed til, i et håb om at kunne bide igennem hans hud. Bare en lille dråbe.. Lille bitte dråbe blod.

[Katsurou]

"Ah!"

Katsurou bed tænderne overrasket sammen. Dette var fyldt med riscisi. Nok havde han fæstnet Hidan nogenlunde, men han havde jo stadig rig mulighed for at bevæge sig og gøre skade igen. Katsurou var ingen sadomasochist. Han ønskede at påføre smerte, men ønskede ikke selv at opleve den. Men på grund af den hede intensitet, så var smerten ikke så uvelkommen som den kunne have været. Den rødhårede Jounin stønnede bare, pressede atter sit lår mellem Hidan's ben - denne gang var det blot ikke kun for at være tæt på ham, men også advare ham. Nok var advarslen mild, men han kunne ikke gøre meget andet... ikke andet end at søge med sine tilsølede fingre for at tage fat i et ribben. Det var kun ét af de nederste, og han følte stadig stærke muskler presse mod sine fingre, men han hev alligevel. Det var ikke nok til at hive ribbenet frit, men nok til at gøre Hidan vild i varmen, det var Katsu sikker på.

"Jeg tvinger dig ikke til noget som helst." gispede han.

[Hidan]

Hidan bed sine tænder sammen, i fryd og velbehag over den smerte som Katsurou påførte, ved at hive i hans ribben. Hidan havde dog bestemt ikke lyst til at miste sit ribben. Derfor kom han med en hurtig advarsel, ved at bide sig endnu hårdere fast i Katsurou's øre. Det forbanede lille øre. Hvorfor ville der ikke gå hul på det? Det virkede nærmest som om, at ligemeget hvad Hidan gjorde ved det, så ville der bare ikke gå hul i den bløde hud.
Til sidst, irriterret det Hidan så meget, at han endte med at slippe øret igen. Det ville dog fryde ham, hvis Katsurou kom lidt for tæt på sine egne våben. Bare den mindste lille dråbe, ville være nok til at de kunne dele smerten.

Hidan kom dog ikke meget et eneste ord. Han knep bare sine øjne en smule i, og så afventene på Katsurou. Hvad var det egentlig lige at den skide konoha nin havde tænkt sig? Prøve at slå Hidan ihjel? Det var næsten helt sødt. Hidan kom ligefrem til at smile lidt af tanken.

[Katsurou]

Han følte på ham. Det var det eneste han havde brug for lige nu. Føle på ham og mærke hvordan hans levende organer blot kunne udholde, at han rørte ved dem. Det var fantastisk. Han havde aldrig oplevet noget lignende! Dette menneske - eller rettere, denne sære Shinigami - kunne holde sig i live!
Hvis blot han kunne komme tættere på ham... åh, denne forbandede Akatsuki-kappe var sådan i vejen. Alting var i vejen når han havde brug for at være tæt på nøgent kød. Han brød sig ikke om, at hans projekter skulle være påklædte. Det var i vejen.

Hånden der var fri og ikke indsmurt i alskens herlige kropsvæsker, begyndte at hive hidsigt i Hidan's bukser. Han ville se denne mands lår, han ville skære dem i strimler og slikke på dem, hive i huden med sine tænder... han ville komme tættere på. Han ville forene sig med ham, hvis han da kunne tåle det.

"Så smuk..."

[Hidan]

Hidan begyndte at føle sig en smule mindre sikker, ved den opmærksomhed som Katsurou var begyndt at give ham. Der var bare det problem .. Hidan havde seriøst en svaghed for at blive pint, plaget, og hakket i. Det var virkelig noget, som fik ham til at lystre op, og blive helt lysten. Selvom det nok ikke var noget man skulle tro om Hidan, og man ikke ligefrem kunne se det på hans skridt, så var det virkelig noget han nød. Hidan tillod aldrig sig selv at blive seksuelt opstemt af det, men at nyde det, kunne han simpelt ikke lade værre med.

".. Hvad laver du?" Spurgte Hidan pludseligt, og rettede sine lyserøde øjne imod Katsurou. Hidan så afventene på ham. Hvis det ikke var fordi den idiot tydeligevis, havde tænk sig at blive ved med at påføre Hidan smerte, så havde han for længsttrukket sin le ud igen, og hamret igennem Katsurou.
Hidan kunne ligefrem høre Jashin hvæse i hans hoved, at han skulle gøre det af med Katsurou, men Hidan var mere i humør til at lege lidt med ilden.

[Katsurou]

"Jeg vil komme tættere på." hviskede han, som var det den mest naturlige ting i verden. Han var begyndt at sitre. Ophidselsen over denne nådsensgave fra guderne var ved at blive lidt for stor. Han følte sig som en lille hund der ikke kunne koncentrere sig om noget som helst, udover den flotte, hoppende bold den lige havde fået foran sin snude.
Idet han løsnede Hidan's bukser og tvang dem ned om anklerne på ham, så jog han øjeblikkeligt sin hånd mellem hans ben. Han søgte under skridtet og rykkede lidt i det, for at kunne komme til de herlige følsomme inderlår, som han nu elskede så meget. Så snart han havde fat, så begyndte han at klemme ret så voldsomt, men han sørgede hele tiden for at have øjenkontakt med Hidan for at se hans reaktioner.

"Hvorfor..."

Han blinkede sørgeligt idet han sukkede dette.

"... hvorfor skal sådan et smukt væsen tilhøre Akatsuki? Det er ikke særlig retfærdigt, Hidan."

[Hidan]

Hidan blev ret så overrasket, over at Katsurou pludselig havde trukket hans bukser ned. Derfor gik der et spjæt igennem ham, og han lænede sig automatisk forover, for at beskytte sit stakkels skridt. Nok havde Kakuzu fået lov til at lege med det før, men den fornøjelse var der bestemt ikke nogen andre som der skulle have.
I sin angst, for endnu engang at ende som et sexuelt legetøj, for en anden mands liderlige tankegang, trak Hidan pludseligt sit spyd ud af sin kappe. Han tøvede ikke et eneste sekundt, med at hakke spydet ud efter Katsurou's hals, i et håb om at gennemborde den.

"Ih, jamen så lad os dog blive gift, og få tre børn.. SÅ KAN DU KOMME OG BESØGE MIG I AKATSUKI HULEN, HVOR VI KAN HAVE SÅ MEGET FUCKING SJOV UD AF MYRDE DIG!!" Hvæsede Hidan rasende, ud imellem sine tænder, som pludselig ikke var så sammenbidte mere.

[Katsurou]

"Shh, rolig nu, Hidan..."
Han kunne godt lide at sige hans navn. Det bragte ham altid tættere på sine projekter ved at kalde dem ved navn, men det skulle gerne være en gensidig ting. Han ville pgså meget gerne fortælle Hidan sit navn, men det var bare lidt besværligt når manden nu jog spyd efter ham. Fordi han var så tæt på, så var det lettere for ham at aflede angrebet frem for at standse det helt og aldeles. Ved at gribe fat i Hidan's håndled, så kunne han lede spydhovedet i en skæv vinkel og dermed undgå at blive gennemboret.
"Jeg har nok ikke tænkt mig at gøre, hvad du tror ... jeg vil bare føle dig. Tøjet sidder i vejen." hviskede han videre, inden han trak noget frem fra sin Jounin vest. En nål, nydeligt pakket ind i plastic, som let kunne brydes med rette finesse.

"Jeg burde sy din mund sammen... der kommer nogle temmelig ubehøvlede ting ud af den." sagde han med et snedigt udtryk, men var faktisk lidt usikker ved at Hidan havde så meget bevægelsesfrihed.