Post by Kameko on Dec 15, 2008 2:44:17 GMT 1
Navn: Hayashi Ai Kameko
Kaldenavn: Spirrevip, Slapsvans, Særling etc. ( Krammeko )
Alder: 14 år
Køn: Kvinde
Landsby: Otogakure
Clan: ingen
-Beskrivelse: -ingen
Familie: Hayashi
-Mor: Hayashi Gin – Gin er en lille temmelig buttet kvinde på 50 år med små blå øjne og brunt krøllet hår. Hun er født og opvokset i Otogakure, og er en lille ubekymret sjæl. Hun er hjemmegående husmor, og har opfostret hendes børn med en stor kærlighed som dog alligevel et sted har båret et præg af falskhed overfor Kameko. Hun er psykisk syg og har det med at gentage sig selv eller pludselig glemme hvad hun var i gang med. Dette har også gjort at hun ikke er så social igen, selvom hun dog elsker at snakke og gerne snakker med naboer og besøgene i flere timer. Hun går meget op i at hendes børn får en ordentlig ukrigerisk uddannelse, da hun langtfra brydes sig om krig og kampe.
-Far:Hayashi Keishiiro – Knap 2 meter høj, mørklødet, 58 år gammel og tilbagetrådt ninja.Har blå øjne og gråsprængt sort hår med kraftige krøller. Oprindeligt boede Keishiiro i Sunagakure, men da han under en mission i Otogakure, faldt over Gin blev han forelsket på stedet. Det var starten på en årelang romance hvor små beskeder blev sendt mellem Keiishiro og Gin. Da hans fysiske kondition begyndte at skrante og han uheldigvis blev syg med bronkitis, som senere udviklede sig til astma. Valgte Keiishiro at søge om tilladelse ved den daværende kazekage til at træde tilbage som ninja og muligvis flytte til Otogakure. Det første indvilligede kazekagen i, men han var knap så villig til at lade Keishiiro flytte til Oto, så Keiishiro forklarede kazekagen hvorfor han så gerne ville til oto, og det endte da også med at kazekagen indvilligede, om end en smule modstræbende. Der gik ikke særligt langt tid fra Keishiiro var flyttet til sin elskede i oto, før de valgte at blive gift.
Personlighedsmæssigt er Keishiiro en mand af få ord. Alligevel er han meget munter og er god til at underholde besøgene. Som far kan han dog godt mangle nogle værdier, faktisk virker han nærmest helt ligeglad med hans børn og deres interesser, tænker for meget på deres velbefindende og på at de ikke skal komme til skade, end på om de psykisk har det godt. Faktisk er han den type der mener at kvinders plads er i huset hvor de skal gøre rent, sy og lave mad.
Hayashi Kasuki– Dette er Kamekos temmelig iltre og temperamentsfulde 27-årige storebror. Han er mindst ligeså høj som hans far, har meget krøllet, sort afro-hår. Han er muskuløs da han dagligt styrketræner. Som sagt er han meget temperamentsfuld, og kan det ene øjeblik virke flink og sød, mens han det næste er meget voldelig af sig. Når han nogle gange er i dårligt humør og er alene hjemme med Kameko kan han finde på at jage hende op i et hjørne og tæske hende. Der er ingen af de andre i familien der ved noget om det. Kamekos forhold til ham er derfor temmelig anstrengt.
Hayashi Toru – Dette er nok den person i familien som Kameko har det bedste og mest normale forhold med. Han er 24 år og arbejder på et af værkstederne hvor sound-nins får lavet deres våben. Han er meget venlig og åben af sig. Med sit korte brune hår og sin lettere firkantede bygning ligner han en ordinær tømrer. Han er ligeglad med hvad hans forældre siger. Mener at man skal tage sig den uddannelse som man vil have, og derfor støtter han også Kameko i hendes mål om at vise hendes værd. Det er også ham hun betror sig til hvis verden er fuldstændig af lave.,
Hayashi Honami - Kameko’s 3 år yngre søster. Er lille energisk og fylder utroligt meget i familien. Hun er hele familiens skat og kunne da aldrig finde på at gøre noget galt. Hvis der er noget der bliver gjort galt er det altid Kamekos skyld, aldrig Honamis. Hun er lille, men kraftig af bygning. Har et par utroligt smukke blå øjne og et kønt hoved der fuldstændig uventet er omgivet af et tykt, kruset lag af gyldne krøllede lokker. Hun er typen der virkelig formår at sno folk om sin lillefinger.
Stjernetegn/Fødselsdato: 13 Oktober, Hundens år
Rang: Genin
Udseende:
-Højde: 176 cm.
-Vægt: ca. 64 kg.
-Øjenfarve: Det venstre øje virker grønt mens det højre også er grønt, men har et svagt blåligt skær ved pupillen.
-Hårfarve: Langt sort hår der går hende til midten af ryggen, med let pjusket pandehår
-Krop: Kamekos hudfarve er meget bleg, på grænsen til det sygelige, nærmest halvgennemsigtige og sygelige, grundet hendes tid tilbragt i skyggen og indenfor. Hendes ben er lange og godt opbygget med muskler som hun i tidens løb har trænet op, hendes arme er en del mindre muskuløse men stadig er der styrke i dem. Hendes figur er meget timeglas-formet, med halvbrede skuldre og brede hofter. ( Hvoraf sidstnævnte ofte har givet hende problemer hvad angår bukser, nederdele og ting i den afdeling.) En lidt bred næse og øjenbryn der nærmest er på grænsen til et par tykke mande-mono-bryn, og som hun oftest forsøger at skjule under hendes pandehår, eller ganske enkelt barberer af. Hun halter let på det højre ben da hun mangler ca. 2 ½ cm. længde på benet.
-Detaljer: Hun har oftest lange negle som hun næsten dagligt filer, hun har små ar flere steder på kroppen; et halvstort et på hoftebenet i den venstre side, et mindre knap synligt på hendes knæ og ligeledes et næsten knap synligt på hendes venstre kind. (Ved dette skal man se hende fra den rette vinkel og i det rette lys.) Om begge hendes ankler har hun nogle brandmærker fra et par støvler hun lige havde købt og derefter havde gået rundt i hele dagen uden at gå dem til først. Ved hendes kraveben sidder der i hver side en lille modersmærke, akkurat samme sted og med næsten samme størrelse, ligesom hun på den højre overarm har et modersmærke der til dels minder om Otogakures symbol.
-Tøj: Af tøj går Kameko rundt i meget forskelligt, men oftest er det et par 1/3 bukser i sort som er bundet med bandage som ender om hendes ankler, hvor fødderne er i de traditionelle ninja-sandaler, men disse er til forskel fra andre sorte. Af tøj på overkroppen går hun med indspændte bryster og en sort stramtsiddende tank-top med et lille mærke i mørklilla farve. Om halsen har hun sit headband hængene, mens hun fra hendes underarm og hen til hændernes begyndelse har viklet sig ind i bandage og en håndledsbeskytter på det højre håndled. Nogle gange kan hun dog godt finde på at bytte headbandets plads ud med et pytonplettet halstørklæde, og istedet lave headbandet hænge om livet.
Personlighed: Kameko er en pige af få ord, hun er svær at have med at gøre da hun er svær at komme ind til og lære ordentligt at kende, da hun har svært ved at stole ordentligt på folk. Hun går oftest for sig selv og virker idet hele tager meget indelukket selvom hun langtfra er det. Faktisk vil hun gerne lære folk at kende men hendes selvtillid tillader det ikke. Men nogen gange kan fanden tage ved hende og pludselig bliver hun helt åben og smilende, selv hendes øjne vil smile. Når hun er sådan er hun egentligt en ganske køn pige med et vidunderligt smil der elsker at snakke og le, og give folk kram. Hun viser ikke så tit smil og hader at være blandt for mange mennesker da det gør hende genert og usikker. Hun holder faktisk mange af sine følelser skjult for omverdenen, men kan, når hun tror at ingen lytter eller er til stede, pludselig bryde ud i sang. En sang som genspejler hendes inde trængte følelser og tanker. Hvordan skulle hun ellers komme af med dem? Men lige så stille og genert hun kan være, mindst lige så stædig som et muldyr kan hun være. Hun vil bevise overfor hendes familie at hun rent faktisk kan noget, andet end at ordne husholdningen, at hun er noget værd! Kameko holder meget af sin lille slange Kin som hun holder skjult under sengen da hun er bange for hvad hendes forældre vil sige hvis de får øje på den lille slange. Hun kan til tider godt li at være social, men også bare at se på at folk har det sjovt kan være nok for hende. Hvis hun endelig viser sit sande glade jeg, kan hun bagefter gå hen og blive deprimeret, straffe sig selv psykisk eller fysisk hvis hun selv mener hun har været for åben, højtråbende og irriterende. Hun brødes sig ikke om hendes familie sådan rigtigt, og er bange for hendes ældste storebror. Hun kan virkelig ikke tage dem og vil mest af alt bare væk fra ’cirkusset’. Hun finder sig i meget, efter de fleste folks mening; for meget. Men nogle gange kan bægeret ganske enkelt også flyde over og hun vil enten bryde sammen i gråd eller blive utroligt vred og forsøge at komme ud med vreden ved at udfordre sig selv fysisk med træning i stedet for at lade det gå ud over andre. Som sagt har hendes selvtillid fået sig et gevaldigt knæk efter de mange års mobning og stramme regler derhjemme. Derfor har hun også svært ved at gøre noget ud af sig selv. Hun hader at se på hendes egen krop da hun mener den er for kantet og klam at se på. Så hvis hun endelig føler for at gøre noget ud af sig selv og der er en der roser hende for hendes udseende, eller andet ved hende, og hun kan høre og fornemme at det er i en god mening kan hun ganske enkelt blive flov, bryde sammen og skynde sig tilbage til sit værelse for at skifte tøj. Hun foretrækker at skjule sin krop mest muligt, men holder sig til stramt tøj når hun er i træning og på missioner for at mindske vindmodstanden. Hun er en god ven der er 100% til at stole på uanset situationen. Hårdtarbejdende kan man vidst roligt sige hun er da hun grundet hendes stædighed ofte kan hengive sig til træning og arbejde hjemme i flere timer uden at mærke behov for hverken vand eller mad. Nu der er tale om vand: Hun drikker ikke så meget, allerhøjest en halv liter om dagen.
Kæledyr: Kin – En lille gylden giftslange med en hvid plet oppe på hovedet. Slangen er langtfra fjendtligsindet, holder sig for det meste for sig selv i en lille jordhule under Kamekos seng. Men når Kameko tager den udenfor og går ture hvor den er med, hænger den oftest om hendes hans, som et meget farligt smykke. De eneste tidspunkter den lille slange bider fra sig er når der er for hurtige bevægelser, når den skal æde og hvis den fornemmer at der er nogen der vil Kameko ondt. Den er meget kløgtig og holder af sin unge ejerske.
Styrke:
-Kampteknisk: Hun er god til at fokusere på sine mål, mens hendes hjerne arbejder på nødløsninger hvis noget nu skulle gå galt. Hun er ikke rigtigt den kæmpende type som brøler og viser sig, i stedet bruger hun små våben, stort set alt andet end kasteting. Små knive hun gemmer i skeder under tøjet, og en speciallavet sound-tværfløjte som hun spiller melodier på mens hun bruger supportjutsuer.
-Kropsligt: Hendes benmuskler er temmelig gode og kan bære hende langt samt give nogle gode spark fra sig. Desuden er hendes hørelse temmelig god.
-Personligt: Kameko er meget mere opmærksom på hendes omgivelser end hendes kropssprog og øjne lige viser. Hun er meget stille af sig og bliver derfor ikke så tit opdaget (Menes på den måde at hun sjældent snakker, hvert fald højlydt). Hun er også temmelig stædig og nægter oftest at vise hvis hun har smerter ligesom hun meget sjældent brokker sig.
Svaghed:
-Kampteknisk: Kameko er elendig til nærkamp, hvor meget hun så end ville ønske at hun var bedre til det har hun for længst indset at nærkamp og hende er en dårlig sammenblanding. Og det med at bruge kastevåben som kunais og shurikens og våben der er meningen der skal bore sig ind med en spids ende er hun dårlig til: Hun kaster simpelthen for blødt og støder ikke hårdt nok fra sig + hun glemmer oftest hvordan man skal holde våbenet før man kaster det.
-Kropsligt: Hendes led er lettere hypermobile, nok mest hendes ankler som lige pludselig kan gå af led, men oftest sætter de sig dog tilbage på plads igen, selvom hun vil få temmelig ømme led bagefter.
-Personligt: Det at hun er stille af sig kan også tages som en svaghed, især når man medregner at hun har en dårlig selvtillid.(Selvom hun forsøger at opbygge den og vise sit værd overfor sig selv såvel som andre.) Hun foretrækker egentligt at arbejde alene da teamwork ikke lige er hendes stærke side.
Baggrund:
Det var en temmelig hektisk start på livet Kameko fik som spæd: Vejret havde i flere dage været tørt og varmt, og hendes mor var taget ud til en sø for at bade sammen med hendes sønner og mand. Pludselig begyndte hun at få ondt i underlivet, selvom det var 1½ måned fra hendes termin var hun næsten med det samme klar over at det var barnet der sparkede, og formentligt vandet der snart ville gå. Altså valgte hun at aflyse badeturen og tog hjem igen. Derhenne fik hun så ondt at hun endte med at slæbe sig skrigene hen af gulvet mens hun forbandede barnet langt væk. Keishiiro skyndte sig at sende bud efter nogle medicalnins, men de kom ikke, da han efter det 3 sendte bud efter medicalnins fik han simpelthen nok, tog sin kone op i armene og styrtede alt hvad han kunne igennem Otogakures gader med en temmelig skrigene Gin i armene. De var ikke nået særligt langt før hun pludselig begyndte at bløde kraftigt fra underlivet, mere end naturligt ville være. Panikkent løb Keishiiro endnu hurtigere. Da han endelig nåede hospitalet var det med blodigt tøj og en blodig kvinde. Resolut gik han ind i og krævede en seng og nogle medicalnins, som da også straks blev givet dem. Han blev bedt om at sidde og vente men det nægtede han, han ville være hos sin kone. Som sagt så gjort; Keishiiro endte sammen med sin kvinde ved intensivafdelingen, hvor det hurtigt blev opdaget at det ikke var fostervandet der var ved at gå men i stedet blodstyrtning som den unge kvinde havde fået sig. Hun blev straks sendt til operationsstuen og bedøvet. Der blev gjort en operation og de fik lavet et kejsersnit på hende for at barnet ikke selv skulle dø af blodmangel. Den lille spinkle Kameko blev lagt i respirator og fik tilført knap 1½ liter blod, hvor Gin selv fik tilført næsten 3 liter blod. Det var en meget hektisk situation og chancen for at det lille spædbarn ville overleve var minimal, derfor var Gin og Keishiiro nødsaget til at finde et navn til den lille inden der skete flere uheld med den og den muligvis døde. Det var Keishiiros idé at døbe spædbarnet Kameko, da det var det første han tænkte da han så den lille pige liggende omgivet af ledninger og maskiner for at holde hende ordentligt i live.
Måneder gik i respiratoren og til sidst fik hun lov til at komme ud af maskinen til sine forældre og tage med dem hjem. Det var en lykkelig dag for familien, selvom Gin ikke selv følte sig særligt stærkt forbundet til sin lille ny, faktisk måtte hun anstrenge sig for at kunne give barnet bare en smule ømhed og modermælk. Derfor stod Keishiiro for det meste af den lille piges opdragelse.
3 år senere kom Kamekos lillesøster Honami ganske uventet dumpende ind i familien. Al den kærlighed som Kameko ikke havde fået af sin mor blev straks øst ud over den lille blondhårede pige, selv faderen og den ældste storebror lod til at holde meget mere af pigen end af Kameko.
Stille gik det op for pigen at hun aldrig ville kunne blive ordentligt elsket af hendes familie, at hun egentligt bare være kunnet været blevet død som spæd, og at hun ikke var andet end i vejen. Den lille pige som før havde været glad og livlig blev mere og mere indelukket. Hun sad fra et hjørne og så hvordan Honami blev forkælet, fik det bedste værelse, det pæneste tøj o.s.v. Imens Kameko selv fik det aflagte tøj fra hendes brødre og kusiner.
Mens hendes forældre kun kunne se det gode i Honami, kunne de samtidig næsten kun se det dårlige i Kameko, hvis der var noget Honami havde gjort var det altid Kameko der fik skylden. Kameko blev efterladt til skæld ud, handel, rengøring, madlavning og ting i den dur. Jo mere hun lavede jo mere syntes hun at svinde ind i sig selv. Og ikke nok med de mange opgaver og skældud hun fik. Når forældrene var ude i byen med Honami og den yngste storebror var på arbejde, kunne den ældste; Kasuki sagtens finde på at give sig til at slå på Kameko, som hvis han havde brug for at komme af med sin vrede, samtidig beskyldte han hende for alt. Lige fra ikke at have vasket ordentligt op til at have stjålet. Bange som hun var, turde Kameko ikke at sige noget. Men når hun ikke havde nogle opgaver kunne hun gå lange ture i byen, flygtende fra hjemmet. Flere gange stoppede hun op ved akademiet og så de små kommende ninjaer lege i haven og på legepladsen. Langsomt fik hun bygget et lille håb om at kunne blive en ninja selv og vise sit værd overfor sig selv, sine forældre og sin by.
En aften hvor hun var stukket af hjemmefra og gik rundt i en lille park syngende på sine egne sange om hendes følelser, håb og drømme. Uden hun helt var klar over det havde en anden fulgt hende og holdt øje med hende. Det viste sig at være hendes yngste storebror. De satte sig sammen på en bænk. ” Du vil gerne være ninja? ” Spurgte han hende. Hun nikkede let. ” Der er jo intet der står i vejen for dig. Jeg synes du skal sige det ligeud til far og mor i morgen. Jeg skal nok stå og støtte dig.” Hun skulle lige til at protestere. ” Jeg har skam set dig stå og betragte akademiets elever. Du trænger til at have noget at give dig til. Et sted hvor du kan være væk hjemmefra, og i stedet lære og samtidig udvikle dig psykisk og fysisk.” Hun så ned på hendes fødder, vippede let tavst med dem. Så han havde holdt øje med hende hele tiden? Eller nogen af gangene..? Et lille smil gled over hendes læber. Stille sad de og snakkede frem og tilbage inden de tog hjem igen.
Den næste morgen valgte Kameko at stå frem med støtte fra sin yngste storebror og bad om lov til at blive optaget på akademiet. Hendes far blev rent ud sagt rasende, moderen gik skyndsomt væk med Honami, mens Kasuki sad og lo en hysterisk, sarkastisk latter. Som om han mente at hun ikke ville have en chance som ninja, overhovedet! Faderen skældte og smældte på hende, og det var tydeligt at han var ved art miste besindelsen. Kameko var lige ved at overgive sig, kun ved hjælp af støtten fra Toru turde hun stå ved sin beslutning. Til sidst overgav Keishiiro sig dog også meget modvilligt. Med ordene; ” men så skal du også gøre familien stolt..!” gik han ud af lokalet. Kameko kunne ikke tro sit held, og allerede samme da skyndte hun sig hen for at få en blanket til optagelsen på akademiet som hun sammen med Toru udfyldte, mens hun hurtigt fik hendes far og mor til at skrive under. Brevet blev sendt af sted.
En uge gik hvor Kameko knap spiste, sov eller drak, så spændt var hun på at få af vide om hun havde fået et svar fra akademiet at hun stod frisk ved døren hver gang posten blev lagt på måtten foran huset. Og endeligt skete det for hende: brevet fra akademiet kom og Toru læste det højt for hende. Et af de sjældne smil fyldte Kamekos ansigt, idet hun fik læst op at hun var blevet optaget på akademiet.
Hun begyndte på akademiet og læste, studerede, regnede og gjorde alting der blev sagt hun skulle gøre. En rigtig mønster elev der gerne blev i skolen lidt efter tiden bare for at få mere ud af undervisningen og svar på spørgsmål hun ikke turde spørge sin lærer når resten af klassen var samlet. En dag i et frikvarter fandt Kameko en flok unger stående omkring et eller andet ved sandkassen. Nysgerrigt masede hun sig igennem og fandt til sin overraskelse en lille slangerede med æg. Hun smilte stille for sig selv ved den utrolige opdagelse og kunne ikke tænke på andet end den lille rede resten af dagen. Da hun fik fri gik hun som det første direkte hen til sandkassen og så til sit chok at de fleste af æggene var knuste, med undtagelse af et. Hurtigt besluttede hun sig for at forsøge at redde det sidste æg. Så hun tog hendes bento-box og smed noget af den varme sand i den, inden hun lagde ægget deri. Hurtigt styrtede hun hjem på sit værelse, hvor hun lavede en lille rede af sandet, små stykker uld, stofrester og sådan som hun lagde ægget i. Hun sørgede for hele tiden at have noget varmt ved ægget, og havde en lampe til at skinne på den hele tiden. En lille måneds tid senere udklækkede ægget og ud kom en lille gylden slange med en lille hvid plet på hovedet. Straks døbte Kameko slangen for Kin. Hun fodrede og passede slangen så meget hun kunne, fik fundet en varmepude som hun begravede i en jordhule under hendes seng, der kom Kin også til at bo og leve. Imens klarede Kameko sig stadig strålende, og under prøven til at blive genin bestod hun med stor bravur. Hjemme begyndte Kin og Kameko at få et godt forhold, mens familien stadig var et helvede, hun blev stadig sat i gang med de huslige pligter så snart hun kom hjem og blev stadig slået af sin ældste storebror, men hun havde fået mod for livet. Sigende til sig selv: ” Nu er jeg kommet så langt. Jeg vil ikke give op nu!” Går Kameko stadig sine dage igennem som genin der kæmper for at vise at hun kan og duer til noget, og andet end husholdning!!
Jutsu
-Chakra type: Vind
-Kontrakter: Ingen
-Katon: Skriv dine teknikker der anvender ildbaseret chakra.
-Doton: Skriv dine teknikker der anvender jordbaseret chakra
-Suiton: Skriv dine teknikker der anvender vandbaseret chakra
-Futon: Skriv dine teknikker der anvender vindbaseret chakra
-Raiton: Skriv dine teknikker der anvender elektricitetsbaseret chakra
-Ninpou: Skriv dine Ninja-arts her.
-Genjutsu: Skriv dine Illusionsteknikker her.
-Taijutsu: Skriv dine nærkampsteknikker der kræver anvendelsen af chakra her.
-Subtype:
Personlige stats:
Styrke:29
Præcision:21
Udholdenhed:36
Kontrol af Chakra:37
Udnyttelse af Chakra:36
Hurtighed31
Koncentration:29
Faglige stats:
Taijutsu:18
Genjutsu:34
Ninjutsu:40
Anden Kampstil:0
Våben: Soundfløjte: 39
Andet: Ikke lige pt.
Soundtrack: www.youtube.com/watch?v=QgfFCFzXYTc
Kaldenavn: Spirrevip, Slapsvans, Særling etc. ( Krammeko )
Alder: 14 år
Køn: Kvinde
Landsby: Otogakure
Clan: ingen
-Beskrivelse: -ingen
Familie: Hayashi
-Mor: Hayashi Gin – Gin er en lille temmelig buttet kvinde på 50 år med små blå øjne og brunt krøllet hår. Hun er født og opvokset i Otogakure, og er en lille ubekymret sjæl. Hun er hjemmegående husmor, og har opfostret hendes børn med en stor kærlighed som dog alligevel et sted har båret et præg af falskhed overfor Kameko. Hun er psykisk syg og har det med at gentage sig selv eller pludselig glemme hvad hun var i gang med. Dette har også gjort at hun ikke er så social igen, selvom hun dog elsker at snakke og gerne snakker med naboer og besøgene i flere timer. Hun går meget op i at hendes børn får en ordentlig ukrigerisk uddannelse, da hun langtfra brydes sig om krig og kampe.
-Far:Hayashi Keishiiro – Knap 2 meter høj, mørklødet, 58 år gammel og tilbagetrådt ninja.Har blå øjne og gråsprængt sort hår med kraftige krøller. Oprindeligt boede Keishiiro i Sunagakure, men da han under en mission i Otogakure, faldt over Gin blev han forelsket på stedet. Det var starten på en årelang romance hvor små beskeder blev sendt mellem Keiishiro og Gin. Da hans fysiske kondition begyndte at skrante og han uheldigvis blev syg med bronkitis, som senere udviklede sig til astma. Valgte Keiishiro at søge om tilladelse ved den daværende kazekage til at træde tilbage som ninja og muligvis flytte til Otogakure. Det første indvilligede kazekagen i, men han var knap så villig til at lade Keishiiro flytte til Oto, så Keiishiro forklarede kazekagen hvorfor han så gerne ville til oto, og det endte da også med at kazekagen indvilligede, om end en smule modstræbende. Der gik ikke særligt langt tid fra Keishiiro var flyttet til sin elskede i oto, før de valgte at blive gift.
Personlighedsmæssigt er Keishiiro en mand af få ord. Alligevel er han meget munter og er god til at underholde besøgene. Som far kan han dog godt mangle nogle værdier, faktisk virker han nærmest helt ligeglad med hans børn og deres interesser, tænker for meget på deres velbefindende og på at de ikke skal komme til skade, end på om de psykisk har det godt. Faktisk er han den type der mener at kvinders plads er i huset hvor de skal gøre rent, sy og lave mad.
Hayashi Kasuki– Dette er Kamekos temmelig iltre og temperamentsfulde 27-årige storebror. Han er mindst ligeså høj som hans far, har meget krøllet, sort afro-hår. Han er muskuløs da han dagligt styrketræner. Som sagt er han meget temperamentsfuld, og kan det ene øjeblik virke flink og sød, mens han det næste er meget voldelig af sig. Når han nogle gange er i dårligt humør og er alene hjemme med Kameko kan han finde på at jage hende op i et hjørne og tæske hende. Der er ingen af de andre i familien der ved noget om det. Kamekos forhold til ham er derfor temmelig anstrengt.
Hayashi Toru – Dette er nok den person i familien som Kameko har det bedste og mest normale forhold med. Han er 24 år og arbejder på et af værkstederne hvor sound-nins får lavet deres våben. Han er meget venlig og åben af sig. Med sit korte brune hår og sin lettere firkantede bygning ligner han en ordinær tømrer. Han er ligeglad med hvad hans forældre siger. Mener at man skal tage sig den uddannelse som man vil have, og derfor støtter han også Kameko i hendes mål om at vise hendes værd. Det er også ham hun betror sig til hvis verden er fuldstændig af lave.,
Hayashi Honami - Kameko’s 3 år yngre søster. Er lille energisk og fylder utroligt meget i familien. Hun er hele familiens skat og kunne da aldrig finde på at gøre noget galt. Hvis der er noget der bliver gjort galt er det altid Kamekos skyld, aldrig Honamis. Hun er lille, men kraftig af bygning. Har et par utroligt smukke blå øjne og et kønt hoved der fuldstændig uventet er omgivet af et tykt, kruset lag af gyldne krøllede lokker. Hun er typen der virkelig formår at sno folk om sin lillefinger.
Stjernetegn/Fødselsdato: 13 Oktober, Hundens år
Rang: Genin
Udseende:
-Højde: 176 cm.
-Vægt: ca. 64 kg.
-Øjenfarve: Det venstre øje virker grønt mens det højre også er grønt, men har et svagt blåligt skær ved pupillen.
-Hårfarve: Langt sort hår der går hende til midten af ryggen, med let pjusket pandehår
-Krop: Kamekos hudfarve er meget bleg, på grænsen til det sygelige, nærmest halvgennemsigtige og sygelige, grundet hendes tid tilbragt i skyggen og indenfor. Hendes ben er lange og godt opbygget med muskler som hun i tidens løb har trænet op, hendes arme er en del mindre muskuløse men stadig er der styrke i dem. Hendes figur er meget timeglas-formet, med halvbrede skuldre og brede hofter. ( Hvoraf sidstnævnte ofte har givet hende problemer hvad angår bukser, nederdele og ting i den afdeling.) En lidt bred næse og øjenbryn der nærmest er på grænsen til et par tykke mande-mono-bryn, og som hun oftest forsøger at skjule under hendes pandehår, eller ganske enkelt barberer af. Hun halter let på det højre ben da hun mangler ca. 2 ½ cm. længde på benet.
-Detaljer: Hun har oftest lange negle som hun næsten dagligt filer, hun har små ar flere steder på kroppen; et halvstort et på hoftebenet i den venstre side, et mindre knap synligt på hendes knæ og ligeledes et næsten knap synligt på hendes venstre kind. (Ved dette skal man se hende fra den rette vinkel og i det rette lys.) Om begge hendes ankler har hun nogle brandmærker fra et par støvler hun lige havde købt og derefter havde gået rundt i hele dagen uden at gå dem til først. Ved hendes kraveben sidder der i hver side en lille modersmærke, akkurat samme sted og med næsten samme størrelse, ligesom hun på den højre overarm har et modersmærke der til dels minder om Otogakures symbol.
-Tøj: Af tøj går Kameko rundt i meget forskelligt, men oftest er det et par 1/3 bukser i sort som er bundet med bandage som ender om hendes ankler, hvor fødderne er i de traditionelle ninja-sandaler, men disse er til forskel fra andre sorte. Af tøj på overkroppen går hun med indspændte bryster og en sort stramtsiddende tank-top med et lille mærke i mørklilla farve. Om halsen har hun sit headband hængene, mens hun fra hendes underarm og hen til hændernes begyndelse har viklet sig ind i bandage og en håndledsbeskytter på det højre håndled. Nogle gange kan hun dog godt finde på at bytte headbandets plads ud med et pytonplettet halstørklæde, og istedet lave headbandet hænge om livet.
Personlighed: Kameko er en pige af få ord, hun er svær at have med at gøre da hun er svær at komme ind til og lære ordentligt at kende, da hun har svært ved at stole ordentligt på folk. Hun går oftest for sig selv og virker idet hele tager meget indelukket selvom hun langtfra er det. Faktisk vil hun gerne lære folk at kende men hendes selvtillid tillader det ikke. Men nogen gange kan fanden tage ved hende og pludselig bliver hun helt åben og smilende, selv hendes øjne vil smile. Når hun er sådan er hun egentligt en ganske køn pige med et vidunderligt smil der elsker at snakke og le, og give folk kram. Hun viser ikke så tit smil og hader at være blandt for mange mennesker da det gør hende genert og usikker. Hun holder faktisk mange af sine følelser skjult for omverdenen, men kan, når hun tror at ingen lytter eller er til stede, pludselig bryde ud i sang. En sang som genspejler hendes inde trængte følelser og tanker. Hvordan skulle hun ellers komme af med dem? Men lige så stille og genert hun kan være, mindst lige så stædig som et muldyr kan hun være. Hun vil bevise overfor hendes familie at hun rent faktisk kan noget, andet end at ordne husholdningen, at hun er noget værd! Kameko holder meget af sin lille slange Kin som hun holder skjult under sengen da hun er bange for hvad hendes forældre vil sige hvis de får øje på den lille slange. Hun kan til tider godt li at være social, men også bare at se på at folk har det sjovt kan være nok for hende. Hvis hun endelig viser sit sande glade jeg, kan hun bagefter gå hen og blive deprimeret, straffe sig selv psykisk eller fysisk hvis hun selv mener hun har været for åben, højtråbende og irriterende. Hun brødes sig ikke om hendes familie sådan rigtigt, og er bange for hendes ældste storebror. Hun kan virkelig ikke tage dem og vil mest af alt bare væk fra ’cirkusset’. Hun finder sig i meget, efter de fleste folks mening; for meget. Men nogle gange kan bægeret ganske enkelt også flyde over og hun vil enten bryde sammen i gråd eller blive utroligt vred og forsøge at komme ud med vreden ved at udfordre sig selv fysisk med træning i stedet for at lade det gå ud over andre. Som sagt har hendes selvtillid fået sig et gevaldigt knæk efter de mange års mobning og stramme regler derhjemme. Derfor har hun også svært ved at gøre noget ud af sig selv. Hun hader at se på hendes egen krop da hun mener den er for kantet og klam at se på. Så hvis hun endelig føler for at gøre noget ud af sig selv og der er en der roser hende for hendes udseende, eller andet ved hende, og hun kan høre og fornemme at det er i en god mening kan hun ganske enkelt blive flov, bryde sammen og skynde sig tilbage til sit værelse for at skifte tøj. Hun foretrækker at skjule sin krop mest muligt, men holder sig til stramt tøj når hun er i træning og på missioner for at mindske vindmodstanden. Hun er en god ven der er 100% til at stole på uanset situationen. Hårdtarbejdende kan man vidst roligt sige hun er da hun grundet hendes stædighed ofte kan hengive sig til træning og arbejde hjemme i flere timer uden at mærke behov for hverken vand eller mad. Nu der er tale om vand: Hun drikker ikke så meget, allerhøjest en halv liter om dagen.
Kæledyr: Kin – En lille gylden giftslange med en hvid plet oppe på hovedet. Slangen er langtfra fjendtligsindet, holder sig for det meste for sig selv i en lille jordhule under Kamekos seng. Men når Kameko tager den udenfor og går ture hvor den er med, hænger den oftest om hendes hans, som et meget farligt smykke. De eneste tidspunkter den lille slange bider fra sig er når der er for hurtige bevægelser, når den skal æde og hvis den fornemmer at der er nogen der vil Kameko ondt. Den er meget kløgtig og holder af sin unge ejerske.
Styrke:
-Kampteknisk: Hun er god til at fokusere på sine mål, mens hendes hjerne arbejder på nødløsninger hvis noget nu skulle gå galt. Hun er ikke rigtigt den kæmpende type som brøler og viser sig, i stedet bruger hun små våben, stort set alt andet end kasteting. Små knive hun gemmer i skeder under tøjet, og en speciallavet sound-tværfløjte som hun spiller melodier på mens hun bruger supportjutsuer.
-Kropsligt: Hendes benmuskler er temmelig gode og kan bære hende langt samt give nogle gode spark fra sig. Desuden er hendes hørelse temmelig god.
-Personligt: Kameko er meget mere opmærksom på hendes omgivelser end hendes kropssprog og øjne lige viser. Hun er meget stille af sig og bliver derfor ikke så tit opdaget (Menes på den måde at hun sjældent snakker, hvert fald højlydt). Hun er også temmelig stædig og nægter oftest at vise hvis hun har smerter ligesom hun meget sjældent brokker sig.
Svaghed:
-Kampteknisk: Kameko er elendig til nærkamp, hvor meget hun så end ville ønske at hun var bedre til det har hun for længst indset at nærkamp og hende er en dårlig sammenblanding. Og det med at bruge kastevåben som kunais og shurikens og våben der er meningen der skal bore sig ind med en spids ende er hun dårlig til: Hun kaster simpelthen for blødt og støder ikke hårdt nok fra sig + hun glemmer oftest hvordan man skal holde våbenet før man kaster det.
-Kropsligt: Hendes led er lettere hypermobile, nok mest hendes ankler som lige pludselig kan gå af led, men oftest sætter de sig dog tilbage på plads igen, selvom hun vil få temmelig ømme led bagefter.
-Personligt: Det at hun er stille af sig kan også tages som en svaghed, især når man medregner at hun har en dårlig selvtillid.(Selvom hun forsøger at opbygge den og vise sit værd overfor sig selv såvel som andre.) Hun foretrækker egentligt at arbejde alene da teamwork ikke lige er hendes stærke side.
Baggrund:
Det var en temmelig hektisk start på livet Kameko fik som spæd: Vejret havde i flere dage været tørt og varmt, og hendes mor var taget ud til en sø for at bade sammen med hendes sønner og mand. Pludselig begyndte hun at få ondt i underlivet, selvom det var 1½ måned fra hendes termin var hun næsten med det samme klar over at det var barnet der sparkede, og formentligt vandet der snart ville gå. Altså valgte hun at aflyse badeturen og tog hjem igen. Derhenne fik hun så ondt at hun endte med at slæbe sig skrigene hen af gulvet mens hun forbandede barnet langt væk. Keishiiro skyndte sig at sende bud efter nogle medicalnins, men de kom ikke, da han efter det 3 sendte bud efter medicalnins fik han simpelthen nok, tog sin kone op i armene og styrtede alt hvad han kunne igennem Otogakures gader med en temmelig skrigene Gin i armene. De var ikke nået særligt langt før hun pludselig begyndte at bløde kraftigt fra underlivet, mere end naturligt ville være. Panikkent løb Keishiiro endnu hurtigere. Da han endelig nåede hospitalet var det med blodigt tøj og en blodig kvinde. Resolut gik han ind i og krævede en seng og nogle medicalnins, som da også straks blev givet dem. Han blev bedt om at sidde og vente men det nægtede han, han ville være hos sin kone. Som sagt så gjort; Keishiiro endte sammen med sin kvinde ved intensivafdelingen, hvor det hurtigt blev opdaget at det ikke var fostervandet der var ved at gå men i stedet blodstyrtning som den unge kvinde havde fået sig. Hun blev straks sendt til operationsstuen og bedøvet. Der blev gjort en operation og de fik lavet et kejsersnit på hende for at barnet ikke selv skulle dø af blodmangel. Den lille spinkle Kameko blev lagt i respirator og fik tilført knap 1½ liter blod, hvor Gin selv fik tilført næsten 3 liter blod. Det var en meget hektisk situation og chancen for at det lille spædbarn ville overleve var minimal, derfor var Gin og Keishiiro nødsaget til at finde et navn til den lille inden der skete flere uheld med den og den muligvis døde. Det var Keishiiros idé at døbe spædbarnet Kameko, da det var det første han tænkte da han så den lille pige liggende omgivet af ledninger og maskiner for at holde hende ordentligt i live.
Måneder gik i respiratoren og til sidst fik hun lov til at komme ud af maskinen til sine forældre og tage med dem hjem. Det var en lykkelig dag for familien, selvom Gin ikke selv følte sig særligt stærkt forbundet til sin lille ny, faktisk måtte hun anstrenge sig for at kunne give barnet bare en smule ømhed og modermælk. Derfor stod Keishiiro for det meste af den lille piges opdragelse.
3 år senere kom Kamekos lillesøster Honami ganske uventet dumpende ind i familien. Al den kærlighed som Kameko ikke havde fået af sin mor blev straks øst ud over den lille blondhårede pige, selv faderen og den ældste storebror lod til at holde meget mere af pigen end af Kameko.
Stille gik det op for pigen at hun aldrig ville kunne blive ordentligt elsket af hendes familie, at hun egentligt bare være kunnet været blevet død som spæd, og at hun ikke var andet end i vejen. Den lille pige som før havde været glad og livlig blev mere og mere indelukket. Hun sad fra et hjørne og så hvordan Honami blev forkælet, fik det bedste værelse, det pæneste tøj o.s.v. Imens Kameko selv fik det aflagte tøj fra hendes brødre og kusiner.
Mens hendes forældre kun kunne se det gode i Honami, kunne de samtidig næsten kun se det dårlige i Kameko, hvis der var noget Honami havde gjort var det altid Kameko der fik skylden. Kameko blev efterladt til skæld ud, handel, rengøring, madlavning og ting i den dur. Jo mere hun lavede jo mere syntes hun at svinde ind i sig selv. Og ikke nok med de mange opgaver og skældud hun fik. Når forældrene var ude i byen med Honami og den yngste storebror var på arbejde, kunne den ældste; Kasuki sagtens finde på at give sig til at slå på Kameko, som hvis han havde brug for at komme af med sin vrede, samtidig beskyldte han hende for alt. Lige fra ikke at have vasket ordentligt op til at have stjålet. Bange som hun var, turde Kameko ikke at sige noget. Men når hun ikke havde nogle opgaver kunne hun gå lange ture i byen, flygtende fra hjemmet. Flere gange stoppede hun op ved akademiet og så de små kommende ninjaer lege i haven og på legepladsen. Langsomt fik hun bygget et lille håb om at kunne blive en ninja selv og vise sit værd overfor sig selv, sine forældre og sin by.
En aften hvor hun var stukket af hjemmefra og gik rundt i en lille park syngende på sine egne sange om hendes følelser, håb og drømme. Uden hun helt var klar over det havde en anden fulgt hende og holdt øje med hende. Det viste sig at være hendes yngste storebror. De satte sig sammen på en bænk. ” Du vil gerne være ninja? ” Spurgte han hende. Hun nikkede let. ” Der er jo intet der står i vejen for dig. Jeg synes du skal sige det ligeud til far og mor i morgen. Jeg skal nok stå og støtte dig.” Hun skulle lige til at protestere. ” Jeg har skam set dig stå og betragte akademiets elever. Du trænger til at have noget at give dig til. Et sted hvor du kan være væk hjemmefra, og i stedet lære og samtidig udvikle dig psykisk og fysisk.” Hun så ned på hendes fødder, vippede let tavst med dem. Så han havde holdt øje med hende hele tiden? Eller nogen af gangene..? Et lille smil gled over hendes læber. Stille sad de og snakkede frem og tilbage inden de tog hjem igen.
Den næste morgen valgte Kameko at stå frem med støtte fra sin yngste storebror og bad om lov til at blive optaget på akademiet. Hendes far blev rent ud sagt rasende, moderen gik skyndsomt væk med Honami, mens Kasuki sad og lo en hysterisk, sarkastisk latter. Som om han mente at hun ikke ville have en chance som ninja, overhovedet! Faderen skældte og smældte på hende, og det var tydeligt at han var ved art miste besindelsen. Kameko var lige ved at overgive sig, kun ved hjælp af støtten fra Toru turde hun stå ved sin beslutning. Til sidst overgav Keishiiro sig dog også meget modvilligt. Med ordene; ” men så skal du også gøre familien stolt..!” gik han ud af lokalet. Kameko kunne ikke tro sit held, og allerede samme da skyndte hun sig hen for at få en blanket til optagelsen på akademiet som hun sammen med Toru udfyldte, mens hun hurtigt fik hendes far og mor til at skrive under. Brevet blev sendt af sted.
En uge gik hvor Kameko knap spiste, sov eller drak, så spændt var hun på at få af vide om hun havde fået et svar fra akademiet at hun stod frisk ved døren hver gang posten blev lagt på måtten foran huset. Og endeligt skete det for hende: brevet fra akademiet kom og Toru læste det højt for hende. Et af de sjældne smil fyldte Kamekos ansigt, idet hun fik læst op at hun var blevet optaget på akademiet.
Hun begyndte på akademiet og læste, studerede, regnede og gjorde alting der blev sagt hun skulle gøre. En rigtig mønster elev der gerne blev i skolen lidt efter tiden bare for at få mere ud af undervisningen og svar på spørgsmål hun ikke turde spørge sin lærer når resten af klassen var samlet. En dag i et frikvarter fandt Kameko en flok unger stående omkring et eller andet ved sandkassen. Nysgerrigt masede hun sig igennem og fandt til sin overraskelse en lille slangerede med æg. Hun smilte stille for sig selv ved den utrolige opdagelse og kunne ikke tænke på andet end den lille rede resten af dagen. Da hun fik fri gik hun som det første direkte hen til sandkassen og så til sit chok at de fleste af æggene var knuste, med undtagelse af et. Hurtigt besluttede hun sig for at forsøge at redde det sidste æg. Så hun tog hendes bento-box og smed noget af den varme sand i den, inden hun lagde ægget deri. Hurtigt styrtede hun hjem på sit værelse, hvor hun lavede en lille rede af sandet, små stykker uld, stofrester og sådan som hun lagde ægget i. Hun sørgede for hele tiden at have noget varmt ved ægget, og havde en lampe til at skinne på den hele tiden. En lille måneds tid senere udklækkede ægget og ud kom en lille gylden slange med en lille hvid plet på hovedet. Straks døbte Kameko slangen for Kin. Hun fodrede og passede slangen så meget hun kunne, fik fundet en varmepude som hun begravede i en jordhule under hendes seng, der kom Kin også til at bo og leve. Imens klarede Kameko sig stadig strålende, og under prøven til at blive genin bestod hun med stor bravur. Hjemme begyndte Kin og Kameko at få et godt forhold, mens familien stadig var et helvede, hun blev stadig sat i gang med de huslige pligter så snart hun kom hjem og blev stadig slået af sin ældste storebror, men hun havde fået mod for livet. Sigende til sig selv: ” Nu er jeg kommet så langt. Jeg vil ikke give op nu!” Går Kameko stadig sine dage igennem som genin der kæmper for at vise at hun kan og duer til noget, og andet end husholdning!!
Jutsu
-Chakra type: Vind
-Kontrakter: Ingen
-Katon: Skriv dine teknikker der anvender ildbaseret chakra.
-Doton: Skriv dine teknikker der anvender jordbaseret chakra
-Suiton: Skriv dine teknikker der anvender vandbaseret chakra
-Futon: Skriv dine teknikker der anvender vindbaseret chakra
-Raiton: Skriv dine teknikker der anvender elektricitetsbaseret chakra
-Ninpou: Skriv dine Ninja-arts her.
-Genjutsu: Skriv dine Illusionsteknikker her.
-Taijutsu: Skriv dine nærkampsteknikker der kræver anvendelsen af chakra her.
-Subtype:
Personlige stats:
Styrke:29
Præcision:21
Udholdenhed:36
Kontrol af Chakra:37
Udnyttelse af Chakra:36
Hurtighed31
Koncentration:29
Faglige stats:
Taijutsu:18
Genjutsu:34
Ninjutsu:40
Anden Kampstil:0
Våben: Soundfløjte: 39
Andet: Ikke lige pt.
Soundtrack: www.youtube.com/watch?v=QgfFCFzXYTc
